Quantcast
Channel: Skyum Idrætsefterskole
Viewing all 192 articles
Browse latest View live

NM fodbold, TILLYKKE

$
0
0

HURRA OG KÆMPE STORT TILLYKKE TIL DRENGE 1 I A-PULJEN, DER SIKKERT OG OVERBEVISENDE VANDT DEN INDLEDENDE RUNDE TIL DET NORDJYSKE MESTERSKAB FOR EFTERSKOLER 2015.

IMG_0831 IMG_0830 IMG_0829 IMG_0828 IMG_0827 IMG_0826 IMG_0825 IMG_0824 IMG_0823 IMG_0822 IMG_0821 IMG_0820 IMG_0818 IMG_0815 IMG_0811 IMG_0810 IMG_0809 IMG_0808 IMG_0807 IMG_0806 IMG_0805 IMG_0804

Drenge 1 starter med at spille mod Hanherreders Efterskole, Efter 8 minutter scorer Skyum til 1 – 0; 2 minutter senere scorer vi til 2 – 0 og det bliver til 3-0 i 1. halvleg  – og med to kæmpe chancer i slutminutterne, som vi misser. I 2. halvleg fortsætter Skyum-drengene det koncentrerede og sikre spil. Det bliver til 4-0, 5–0, 6-0 og kampen slutter 7-0 til Skyum. Sådan!

Senere på dagen skal slaget mod Aabybro vindes. De har også vundet over Hanherred, så det er tændte og spændte drenge, der går på banen. Vi har god medvind i 1. halvleg, på alle måder. Skyum-drengene har rigtig godt fat i spillet og efter 10 minutter scorer vi til 1 – 0. Den stilling holder halvlegen ud. 2. halvleg fløjtes i gang. Skyum har modvind, men formår at holde fast i spillet og kort tid, før slutfløjtet lyder, scorer vi til 2-0. Målet annulleres pga. offside. Spændingen stiger. Kan Skyum holde føringen. OG JA – det kunne vi. Vi vinder 1- 0 over Aabybro i en flot og meget seværdig fodboldkamp på højt niveau. TILLYKKE drenge. I er bare så seje. 1. pladsen giver adgang til slutspillet, der spilles onsdag den 21/10 på Thisted FC´s baner.

Pige 1 i A-puljen lægger også ud med at spille mod Hanherreders Efterskole. Og de følger trop. Efter 5 minutter scorer vi til 1 -0, efter 7 minutter er stillingen 2 -0 og efter 15 minutter 3-0. Det resultat holder kampen ud. Sådan!

Dernæst er det Aabybro, der skal spilles mod. Men…det viser sig, at Aabybropigerne er hurtigere på bolden og de vinder 7 – 0. Ærgerligt for pigerne, men de har kvalificeret sig til slutspillet den 21/10, så de har endnu en chance for at bevise, at de har niveau til en DM-kvalifikation. Kom så, pigerJ

Samtidig er der gang i kampe alle vegne på det imponerende anlæg på Lerpytter. Der er Skyum-spillere over alt! Nogle har aldrig spillet fodbold før, men de kæmper. Der vindes, der tabes, men humøret er i TOP.

Drenge 2 kører derudaf med en imponerende målscore, og de kvalificerer sig til finalen i B-puljen mod Aabybro 2. Her taber de desværre 1 – 0. Men også drenge 2 er klar til finalestævnet den 21/10.

Pige 2 i B-puljen når også til finalespil, men må se sig besejret af Aabybro 2 med 1- 0. Men også pige 2 kommer med til slutspillet den 21/10.

En lang og våd og kold og blæsende dag på Thisted FC´s imponerende anlæg slutter kl. 16.00, hvorefter Skyum-eleverne rydder op, inden turen går hjem til Skyum, hvor der venter et tiltræng varmt bad og varm aftensmad.

TAK til eleverne for en dejlig dag på Lerpytter med god stemning, glade og positive elever og FLOTTE resultaterJ

Vi ses på Skyum…

Holdbilleder herunder:

IMG_0835

1. plads til Skyum drenge A

Aabybro drenge A

2. plads til Aabybro drenge A

Aabybro pige A

1. plads til Aabybro pige A

Skyum pige A

2. plads Skyum pige A

Aabybro drenge B

1. plads i B-rækken drenge: Aabybro

Skyum drenge B

2. plads B-rækken drenge: Skyum

 

 

The post NM fodbold, TILLYKKE appeared first on Skyum Idrætsefterskole.


Julemarked den 29/11

$
0
0

Kl. 10.00 er vi 100% klar til at modtage vores gæster.

Ind vælter det med forældre, søskende, bedsteforældre, gamle” elever og alle mulige andre med tilknytning til Skyum.  ALLE klar til en dag på Skyum.

Kl. 10.00 går opvarmningen i hallen i gang og i løbet af ingen tid er hallen TÆT pakket med publikum! Kl. 10.30 går eleverne indmarch til årets juleopvisning; alle er oppe at stå og elevholdet klappes ind. Det er første gang, elevholdet laver en indmarch og det er en disciplin, der skal øves… mange gange. Jinglebells, jinglebells fylder rummet og eleverne går nogenlunde i takt til indmarchen.

Og…vi ser en fantastisk flot opvisning med totalt koncentrerede elever, der giver sig MAX. De er dygtige og de gør det bragende godt og med en dejlig udstråling. Hold nu lige op, hvor ville jeg være stolt, hvis jeg var forældre eller bedsteforældre:)

Videre til Kulturhuset, hvor juleshowet vises. Skolebandet indleder med dejlig musik og sang,  mens gæsterne kommer på plads, og så går showet igang. Og hvilket show! Det hele indledes med paneldebat på DR 2 med Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl. Margrethe Vestager og Johanne.., og så er stemningen lagt. De politiske fløje trækkes skarpt op med humor og tilpas sarkasme.

Via Jens Jørgen og Hanne, der zapper på deres remote, føres vi videre til nyheder og reklamer; de unge mødre; en springscene,; Adam og Noah, videre til Danmarks bedste topmodel til Adam og Eva, der er på dating på en græsk ø, vovet og dristigt, til et smukt dansenummer – flot akkompagneret af skolebandet og en dygtig solist, videre til julemanden der søger en mage og til en flot afslutningsdansescene.

BRAVO SKYUM 15/16 – I GJORDE DET BARE FANTASTISK GODT UNDER EMINENT DYGTIG LEDELSE AF PRODUCERGRUPPEN PÅ 5 ELEVER:) Det er samarbejde, så det basker, det er teamwork, det er at bruge hinandens stærke sider på den bedste måde:) Showet var både fantasifuldt, varieret, sjovt, grænseoverskridende, modigt og eminent godt fremført. Teknikken spillede, skuespillerne spillede, musikken spillede, mediegruppens videoindslag spillede – det hele spillede:)

Kl. 12.10 blev der åbnet for salg i boderne og supper i spisesalen. Og hold nu lige op, hvor blev der spist og hold nu lige op, hvor blev der købt ind. Smukke dekorationer, lækre kager, søde bolsjer, kreativt julepynt og gaver i amerikansk lotteri røg over disken i en lind strøm.

Samtidig tumlede masser af børn i springcentret, mens forældre og bedsteforældre nød en kop kaffe og en kage i cafeen.

Der var tæt på skolen denne søndag i november, svedende tæt. En “pakket” skole, men overalt mødtes vi af venlige og smilende ansigter. Snakken gik, bedsteforældre blev vist rundt rundt og kl. 14.30 var vi klar til dagens 2. opvisning og igen i en fyldt hal:). Kl. 15.00 så vi dagens 2. show og igen med et næsten fyldt kulturhus.

TAK til eleverne for en fantastisk indsats på dagen.

TAK til de mange forældre, bedsteforældre, “gamle” elever og alle mulige andre som valgte at bruge en søndag på Skyum.

TAK til de mange forældre, der har hjulpet til og TAK for de mange gaver  til amerikansk lotteri.

TAK til alle medarbejdere for en super indsats op til og på dagen.

Det  gi´r en god mavefornemmelse, når hele organisationen arbejder sammen, når det hele “spiller”, og det gjorde det søndag den 29/11 på Skyum, selvom regnen piskede ned og stormen stred. Selv flagstangen holdt til dagen:)

Vi ses på Skyum…

The post Julemarked den 29/11 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Efterskolernes aften den 13/1-2016

$
0
0

lys1Velkommen til Efterskolernes Aften på Skyum Idrætsefterskole

Kom på besøg; mærk stemningen; hør og se, hvad vi kan tilbyde, og mærk efter om Skyum er noget for dig:)

Program:

18.00 – 21.00: Rundvisning på skolen

18.10 – 21.00: Profilfagene præsenteres: fodbold, håndbold, badminton, spring, rytme

Nogle piger arbejder i krea og skolebandet spiller i musiklokalet

19.15: Info om Skyum Idrætsefterskole i foredragssalen ved Hanne Haldrup

18.30 – 21.00: Ta´selv kaffe i spisesalen

Vi ses på Skyum…

Vi har ledige pladser til skoleåret 2017/18 og årene fremover, mens der er fyldt op til 2016/17. Det er muligt at komme på venteliste, og der vil være udskiftning inden skolestart den 31/7-2016, siger vores erfaringer. Så kig endelig indenfor:)

 

The post Efterskolernes aften den 13/1-2016 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Skitur 2015/16

$
0
0

SKITUR 15/16

PRAKTISK INFO

Efter en dejlig juleferie, skal eleverne af sted på skitur til Hemsedal i Norge, og vi glæder os…

Eleverne møder ind på Skyum lørdag d. 2. jan. 2016 mellem kl. 19.00 og 20.00.

Snedsted turistbusser er med hele vejen og vi sejler fra Hirtshals med Colorline. Eleverne bliver indkvarteret i lejligheder med 6 eller 9 personer i hver. De vil få udleveret kasser med mad, som de selv skal tilberede i hver deres lejligheder. Der vil være tilknyttet en lærer til hver lejlighed.

Udover vores egne lærere har vi 5 professionelle danske skiguider med. Disse guider hopper på færgen i Hirtshals og er med på hele turen.

Alle, uanset niveau, kører på ski alle dage og kommer på skiskole to gange. Lærere og guider er på pisterne hele dagen.

Eget udstyr må gerne medbringes – et par støvler/et par ski/et snowboard pr. pers. Vi kører alle sammen med hjelm – hvis man ikke har en selv, låner man en i Hemsedal.

Skyum har tegnet rejseforsikring så alle elever og ansatte med det blå sygesikringskort er dækket i tilstrækkelig grad – herunder hjemtransport hvis uheldet skulle være ude. (7-9-13)

Det er muligt at handle med danske penge på færgen. I Hemsedalen kan der handles med kreditkort og norske penge.

Informationer om området, vejret og sneen kan findes på www.hemsedal.com

REJSE-INFO

Afgang fra Skyum søndag d. 3. jan. 2016 kl. 05.00. Afrejse med Colorline fra Hirtshals søndag d. 3. jan. 2016 kl. 08.00
Hjemrejse med Colorline fra Kristiansand fredag d. 8. jan. kl. 08.00

På hjemturen stopper bussen nedenstående steder, og eleverne har mulighed for at stå af. Alle tiderne er ca. tider. Følg med på skyum.dk og på facebook, hvor vi opdaterer løbende omkring turen.

  • Hirtshals – 11.45
  • Aabybro – 12.20
  • Fjerritslev – 12.45
  • Skyum – 13.30

 

PAKKELISTE

  • Skiundertøj
  • Handsker eller luffer
  • Hue og “elefanthue”
  • Skijakke og skibukser
  • Skisokker
  • Skibriller
  • Varm trøje
  • Varme sko el. støvler
  • tøj – undertøj, t-shirts, bukser, trøje, sokker osv.
  • Toilettaske og håndklæder
  • Det blå sygesikringsbevis
  • Sengelinned (lagen, dyne- og pudebetræk)
  • piller mod transportsyge

 

REGLER – GENERELT

  • Reglerne – der gælder på skolen – er de samme i Hemsedal.
  • Almindelig hensynsfuld optræden.
  • Sengetider overholdes.
  • Man må gerne besøge hinanden i lejlighederne FØR 22.00 – men IKKE EFTER!

 

REGLER – PÅ SKI

  • Ingen må køre på en ny farve piste, før de har kørt på en tilsvarende med en lærer eller en instruktør og har fået ”godkendt” farven. De sorte pister skal åbnes enkeltvis, da de varierer meget i sværhedsgrad.
  • Funparker (hop) skal åbnes enkeltvis da også de varierer meget i sværhedsgrad.
  • Der må ikke køres offpiste, medmindre man kører med en lærer eller en instruktør.
  • Man skal minimum følges ad tre personer.
  • Der må ikke køres styrtløb.
  • Der er andre på bakken end dig – så kør ordentligt og ansvarsbevidst…

 

Vi ses i Hemsedal…

The post Skitur 2015/16 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Lucia – terminsprøver – OSO

$
0
0

 

IMG_104421 IMG_104320 IMG_104219 IMG_104118 IMG_104017 IMG_103916 IMG_103815 IMG_103714 IMG_103513 IMG_103412 IMG_103311 IMG_103110 IMG_10299 IMG_10288 IMG_10277 IMG_10266 IMG_10244 IMG_10233 IMG_10222

Hverdagene på Skyum er meget anderledes for tiden. Ingen sport!!! Men det betyder ikke, at der ikke sker noget – for det gør der:)

Til morgenmaden i dag overraskede pigerne med Lucia-optog. Samtidig var der skiftedag på pladserne i spisesalen og ind “væltede” drengene og fandt deres nye pladser. Men ingen piger??? Hvad sker der lige???Sang fra gangen til spisesalen og ind trippede pigerne med lys i håret eller i hånden,  hvidt tøj og Lucia-sang. Så stemningsfuldt og så sødt. Drengene sad andægtigt, stille og roligt og fulgte optrinnet og da sangen klingede ud, var der bifald:) Tak til pigerne for en dejlig oplevelse.

Værs´go til bord 5. Så var vi inde i hverdagsrutinen igen…

Kl. 7.50 sidder alle elever på deres pladser i hallen. I dag skrives der dansk stil og det foregår digitalt. CD-rommer eller usb-stik til alle elever – og det gav nogle vanskeligheder, men dog ikke flere, end det kunne løses. Disciplinen er i orden. Eleverne sidder stille og roligt i 4 stive timer og skriver dansk:) Sprog og sprogbrug, modtagerret kommunikation og en fri opgave.

Kl. 13.00 står der OSO på skemaet og eleverne arbejder alle vegne. I hallen, i klasselokaler, på gangene – ALLE steder. Der er sygeplejersker, der er politimænd, der er virksomhedsrådgivere, der er murere, der er ejendomsmæglere, der er psykologer – spændende hvad det bliver til, når vi åbner dørene for OSO- messe og uddannelsesorientering onsdag aften. Alle er velkomne.

Vi ses på Skyum…

 

 

 

 

The post Lucia – terminsprøver – OSO appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Uddannelsesaften

$
0
0

Kl. 11.00 slutter den skriftlige terminsprøve i tysk, og der ryddes op i hallen. Det var punktum for årets terminsprøver:)

Kl. 12.00 spiser vi middag og kl. 13.00 går klargøringen til årets OSO-messe i gang. I løbet af ingen tid er hallen og gangene forvandlet til en kæmpestor messehal med alle mulige udstillinger. Der er travlhed; der klippes, der klistres, der arrangeres for kl. 17.00 skal udstillingen være klar og synopsen skal sendes til læreren, der skal vurdere opgaven. PYH – HA, STRESS, men det ser godt ud.

IMG_10451 IMG_10472 IMG_10483 IMG_10494 IMG_10515 IMG_10536 IMG_10557 IMG_10598 IMG_106710 IMG_106811 IMG_106912 IMG_107013 IMG_107114 IMG_107215 IMG_107716 IMG_108117 IMG_108418 IMG_108519 IMG_108620 IMG_108921 IMG_109022 IMG_109323 IMG_109524 IMG_109925 IMG_110026 IMG_110127 IMG_110428 IMG_110629 IMG_110730 IMG_111131

Kl. 18.30 dukker de første repræsentanter fra ungdomsuddannelserne op og gør klar i deres lokaler med roll ups, computere, flyers og andet. Og de møder talstærkt op med vejledere og ”gamle” elever, som nu går på en ungdomsuddannelse. Vi har besøg af HHX, STX og HF, HTX, EUD + EUX, Sportscollege Mors og Sportscollege EUD Nordvest. Samtidig begynder forældre at myldre ind på skolen.

Til første info-runde kl. 19.00 er det især HHX og STX, der har mange tilhørere, mens det fordeler sig mere på alle uddannelserne i 2. runde kl. 19.30.

Ungdomsuddannelserne vil meget gerne besøge os denne aften, og vi håber, at alle forældre og børn fik god information, så I nu er mere klar til at beslutte, hvad næste uddannelstrin skal være.

Kl. 20.00 sidder eleverne klar ved deres udstillinger. Mange har klædt om til tøj, der matcher uddannelsen og de er parate til at forklare og parate til at svare på spørgsmål. I år ser vi bl.a landmænd, murere, tømrere, læger, psykologer, sygeplejersker, falckreddere, brandmænd, fysioterapeuter, journalister, arkitekter, ingeniører, virksomhedsrådgivere, fotografer, mental trænere, guider, bartendere, politi,  enpolitiker, en stewardesse, en kok, en filminstruktør, økonomichefer, lærere, maskinteknikere, en sociolog, en jordemoder, butiksindehavere og MEGET mere.

Sikket udvalg af uddannelser; sikken kreativitet og sikken interesse fra de mange forældre.

  • Værs´go, der er kaffe i spisesalen…
  • Uhm, det lyder godt, svarer forældrene
  • Er der også kakaosnitter, for de smager altså bare så godt
  • Nej, desværre, ikke denne gang, men det skal jeg la´ gå videre til køkkenchefen:)

TAK for besøget. Det er dejligt, at I kigger indenfor og bakker op om jeres børns opgaver.

Da vi nærmer os kl. 21.00 triller mange biler afsted – mange skal hjem at se håndboldkamp, Danmark- Rumænien. Og ØV – så tæt på og så glippede det:(

Eleverne når at se noget af håndboldkampen, inden forberedelserne til fremlæggelserne i dag torsdag går i gang. Igen er der stress at spore hos nogle, mens andre tager det mere roligt.

I eftermiddag på et tidspunkt, sættes punktum for årets OSO og så er vi klar til at jule… helt frem til lørdag kl. 13.00

Vi ses på Skyum…

 

The post Uddannelsesaften appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Juleafslutning

$
0
0

Fredag den  18/12

En super god dag og aften på Skyum med oplevelser fyldt til randen nærmer sig sin afslutning.

Dagen starter med med morgensang med Band Aid video med mere. Derefter kører vi til Jesperhus Vandland, Bowling og Lasergame.

Efter en lækker julefrokost spiller eleverne indendørs fodboldturnering og eleverne giver sig fuldt med gummistøvle- og skibrillehandicaps.

Lynkursus i Emma Gad om takt og tone, inden aftensmaden.

IMG_11121 IMG_11132 IMG_11143 IMG_11154 IMG_11165 IMG_11176 IMG_11187 IMG_11198 IMG_11209 IMG_112210 IMG_112411 IMG_112714 IMG_113115 IMG_113216 IMG_113317 IMG_113418 IMG_113519 IMG_113620 IMG_113721 IMG_113822 IMG_114024 IMG_114125

Kl. 18.00 møder alle i spisesalen: bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere med familier og eleverne, som er så velklædte. Sportstøjet er skiftet ud med kjoler, bukser, skjorter eller t-shirts. Eleverne går pænt ind i den smukt julepyntede spisesal, stiller sig bag stolene og venter på at de må sætte sig. Der er stil over dem!

Køkkenet har igen tryllet: Flæskesteg, hvide kartofler, brunede kartofler, franske kartofler, rødkål og brun sovs og det smagte fortræffeligt og der blev spist med god appetit. Ris´a´la´mande med kirsebærsovs og mandler + mandelgaver. Uhm, hvor det smagte. Under middagen er der hyggelig dinner-jule-musik og lærerne sørger for opvasken denne aften:)

Videre til Julegudstjeneste i den lille kirke. Skyum kirke er fyldt til bristepunktet. Dejlig orgelspil og dejlig sang fylder rummet, stemningsfuldt. To elever læser Juleevangeliet højt i kirken; to piger synger solo-sang akkompagneret på klaver af en 3. pige. FLOT og MODIGT af alle 5 elever. Og..den fyldte kirke lytter, der er stilhed, men da eleverne er færdige med deres optrin, klappes der:)

Tilbage til skolen, hvor der er samling i spisesalen med kaffe/the/saftevand, klejner og julegodter. Sukkerdepoterne bliver fyldt op, helt og fuldt.

TAK til alle for en dejlig julemiddag og aften med dejlig stemning og hygge.

 

Lørdag den 19/12 kl. 8.40. Der er musestille på skolen, for eleverne sover længe. Juleforkælelse:)

KL. 9.00 er der brunch; derefter fordeles årsskrifterne og så er det tid til at pille julepynt ned og gøre julehovedrent. Formiddagen slutter med julebanko og kl. 13.00 har vi juleferie.

TAK til alle for en hyggelig, rar og stemningsfuld juleafslutning på Skyum 2015

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til alle jer, der følger os på hjemmesiden, på FB og alle mulige andre steder

NB: Årsskriftet omdeles til elevholdet 14/15, elevholdet 15/16, elevholdet 16/17, skolekredsmedlemmer og samarbejdspartnere. Hvis ikke I modtager årsskriftet, kan I kontakte skolen efter jul, så sender vi et eksemplar.

Vi ses på Skyum…

 

 

The post Juleafslutning appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Nyhedsbrev, december

$
0
0

 

Kære forældre

Skyum den 16/12- 2015

 Så er der gået 19 uger siden skolestart. Og hvilke 19 uger….

Den 2. august afleverede I det mest dyrebare I har, jeres søn eller datter eller både – og, og det var med en vis usikkerhed og uro i maven. Hvordan ville det komme til at gå? Helt den samme følelse havde jeres børn x 100, mindst!!!

Se dem nu, 19 uger senere. Uroen og usikkerheden er væk, fuldstændig. De færdes hjemmevante på skolen – så meget så de oplever skolen som deres hjem. Ejerskabsfølelsen er til stede: VI er Skyum 15/16! Her bor vi og det her er vores 2. eller 1. hjem i år:)

Roomierne kender hinanden, fuldstændig. Der er ikke flere hemmeligheder; de er ”nøgne” og afklædte, med eller uden make up, med eller under underbukser, og de har nået til den inderste kerne! Forståelsen og accepten. De fleste steder går det godt; nogle steder rigtig godt og andre steder opstår der småkonflikter i ny og næ. Men alt andet ville også være usandsynligt! Det er læring, god læring.

At tage hensyn, at tilpasse sig, at indgå kompromiser giver kompetencer, som hører med til livet og til ægteskabet!! En modningsproces – de bliver gode koner og ægtemænd engang, jeres børn:)

Eleverne kender hver en krog på skolen; de ved hvor nullermændene gemmer sig; de ved, hvor de kan fejes hen…, men ikke under tæppet! De kender smuthullerne, rutinerne, opgaverne, reglerne, strukturen og hverdagene.

De er glade, de smiler, de trives, de udvikles, og de er så GODE at være sammen med.

Det er altså ikke til at få armene ned! Det er forandringsvillighed så det basker og tilpasningsevne så det klasker. Her er ikke tale om en maveplasker eller lemmedasker – her leves livet, helt og fuldt – men ikke som en tilbudsvare, en Bilka-basker:) Her leveres varen ikke som i disco-baren eller på facebooks ”venne-bar”. Her er fest og farver, ensartethed og forskellighed og ikke mindst SAMHØRIGHED og NÆRHED og ægte VENSKABELIGHED.

Det er en glædelse at være sammen med jeres børn, en slags forkælelse.

Det er en nydelse at være sammen med jeres børn, og det hænger sammen med ydelse

Det er en fornøjelse at være sammen med jeres børn, en slags ”ophøjelse”.

HOLD nu lige op, hvor vi har det godt!

Jeg har været i efterskolebranchen siden 1981, prøv lige at tælle årene…, og jeg er ikke mæt! Jeg har været på Skyum siden 2005, og jeg er ikke mæt.  I de mange år har jeg mødt utallige forskellige elever og elevhold. Ingen elever er ens, ingen hold er ens. Og heldigvis for det!

Bedst som man synes, at nu går det allerbedst, kan der dukke overraskelser og skuffelser op, for sådan er efterskoleelever og sådan er mennesker og sådan er livet. Pointen er, at vi skal leve i NU´et. Vi skal nyde hvert sekund, hvert minut, hver time og vi skal glædes over alt det, der går godt – og så ”glemmer” vi de udfordringer, vi har haft undervejs.

Det var megen ros og mange ord, men der skal gives ros, når der er grundlag for det. Det er anerkendelse, vi vokser af, når den er berettiget – og det er den her ved en næsten midtvejs-status.

Vi skal nok fortælle, hvis der er problematiske ting, som I skal have viden om.

Julen er en højtid, julen er lysenes fest, julen er en glædesfest, julen er familiesamhørighed. Glæd jer til at nyde julen sammen med jeres børn; glæd jer til samværet! I har dem på lånt tid!

I år bliver vi ”kun” 15 til jul hjemme hos os. Andre år er vi omkring 25, for i julen samles vi så vidt muligt. Min gamle mor på 95 år, vores børn, mine 4 søskende med deres mænd, koner og børn, svigerbørn og børnebørn og oldebørn. Og det er en fest!

Måske ikke helt på højde med elevfesten den 3/12, for jeg kan forstå, at promillerne fik en tand for meget! Der var fyldt i køkkenet, der blev tørret op… og mange måtte hentes hjemL Det er også læring, men….snak lige med jeres børn om det. Det handler ikke om at blive hurtigst muligt fuld, men om at holde hele aftenen og få en god fest ud af det.

Hverdag igen: Terminsprøverne er forløbet helt som de skulle med god opførsel og god disciplin. Vi har bestemt, at eleverne skal blive i hallen i alle 3 eller 4 timer, og vi stiller dette krav med målet, at de skal præstere bedst muligt. Vi håber resultaterne bliver gode. Karaktererne udleveres til eleverne i uge 2.

Samme med terminsprøverne har eleverne lavet den Obligatoriske Selvvalgte Opgave. En god opgave, som tvinger dem til at kigge fremad. Den opgave vurderes med en udtalelse og en karakter, hvis eleverne ønsker det, og også dette afleveres til eleverne i januar måned.

Den 2/1-2016, i tidsrummet kl. 19.00 – 20.00, skal eleverne møde ind med skitaskerne pakket til årets skitur. Det bliver en oplevelse af de store, garanteret!

Så snart det bliver muligt, sender vi kalenderen for perioden januar – juni 2016, og det ser ud til at vi får en rigtig god og spændende opvisningsperiode, hvor vi kommer vidt omkring.

 Og så minder jeg igen om, at vi beder eleverne omdele årsskrifterne – som de har med hjem-  i deres lokalområder FØR JUL. Måske I lige kunne prikke dem på skulderen…

 Med tak for samarbejdet og med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår – og forkæl så lige jeres børn, når de kommer hjem. Det fortjener de:)

Vi ser frem til 2016 med store forventninger og smil på læben.

 

Vi ses på Skyum…

Med venlig hilsen

Hanne Haldrup

 

The post Nyhedsbrev, december appeared first on Skyum Idrætsefterskole.


Skitur

$
0
0

Søndag den 3/1 kl. 10.30

Elevholdet 15/16 befinder sig på færgen på vej til Norge og sejlladsen er IKKE så slem som frygtet!  Heldigvis, for med den storm vi havde igår og delvist idag, kunne det være en prøvelse…og en udfordring…og en “udtømmelse”.

Efter en kort nats søvn blev den kæmpestore madtrailer pakket kl. 02.30 af en gruppe “friske” drenge, hvorefter der blev spist morgenmad, busserne blev pakket og 5 minutter før programsat tid, forlod dobbeltdækkeren og de to busser Skyum med kursen mod Hirtshals.

Desværre er én dreng ikke med pga. sygdom og en anden dreng har måttet melde fra pga. landsholdstræning, U18 håndbold. Men de øvrige 167 elever, lærerteamet og 5 danske instruktører er MAX klar til en uge i Norge, hvor der vil blive tumlet, leget og kørt på ski fra morgen til aften. Og aftenen med, for vi har bestilt aftenski, hvis altså vejret tillader det. Det kan blive så koldt, så det ikke bliver muligt.

Når eleverne kommer frem, indkvarteres de i deres lejligheder(spændende, hvem man skal bo med..), og der udleveres ski, støvler, hjelm og liftkort, så ALLE er klar til at komme på bakkerne i morgen tidlig.

Aftensmaden er præfabrikeret i Skyums køkken, men skal laves færdig (læs varmes) i lejlighederne, hvor der også skal koges tilbehør som f.eks pasta eller ris. Desuden udleveres morgenmadsprodukter og frokost til lejlighederne, som de selv skal anrette hver dag.

Følg med her på siden. Vi opdaterer – så vidt muligt – hver dag, og der kommer billeder på Facebook, når det er muligt

Go´ tur Skyum 15/16

Vi ses på Skyum…

…………………………

Velkommen tilbage til elevholdet 2015 – 16.

Så blev det lørdag den 2/1-2016 og det betyder, at én af årets store oplevelser venter lige forude. Om ca. 9 timer mødes elevholdet på skolen efter en dejlig juleferie.

Taskerne vil være pakket, alle vil være klar til afgang til Hemsedal i Norge, hvor der er masser af sne og hvor der venter masser af oplevelser og udfordringer.

Når eleverne mødes i aften, vil snakken gå, gensynsglæden vil  være stor, forventningerne tårnhøje og der vil være en vis uro og trippen = rejsefeber.

Det bliver koldt i Norge, ser det ud til, så sørg for at have godt med varmt tøj med og husk PASSET!

Godt nytår og go´skitur

Vi ses på Skyum…

The post Skitur appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Sangforedrag 20. januar kl. 19.30

$
0
0

Musikalsk underholdning og fællessang ved

pianist Rasmus Skov Borring

på Skyum Idrætsefterskole den 20. januar kl. 19.30Rasmus Borring billede

 

Oplev glæden ved fællessang akkompagneret af rytmisk klaver i et udvalg af forskellige tiders tekster og kompositioner fra den danske højskoletradition – kombineret med fortælling om sangene.

Rasmus Skov Borring er pianist, komponist og foredragsholder. Han har udgivet CD’erne “Den danske sang 1 & 2″ med instrumentale klaverfortolkninger af danske højskolesange, “PIANO” med sine egne instrumentale kompositioner, ”Livets mærke” fra 2013, som er blevet til i et samarbejde med forfatter og digter Jens Rosendal, og senest fra 2015 ”Merry PIANO Christmas” med instrumentale julesange.

Rasmus Skov Borring er optaget af at holde den danske sangskat levende og gøre den tilgængelig for nye generationer, og han har gennem de seneste år været komponist bag en række nye fællessange. Han er tidligere huspianist på ARoS Aarhus Kunstmuseum og har med sit sangforedrag optrådt i mange kulturinstitutioner og i foreningslivet både i Danmark og i udlandet.

I 2015 landede hans sang ”Gi’ os lyset tilbage” på en tredjeplads på DR’s Top 50 over danskernes foretrukne sange.

Se mere på www.rasmusskovborring.dk

Sangforedraget indeholder både tradition og fornyelse.

Arrangementet er åbent for alle

Pris: 100,- incl. kaffe og kage

Billetter købes ved døren

 

Vi ses på Skyum…

 

 

The post Sangforedrag 20. januar kl. 19.30 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Sejrene fortsætter

$
0
0

Det kører for Skyum, det kører endda max godt:) Vi kan næsten ikke få armene ned…. Fodboldeleverne tonser derudaf!

Dagens kampe i skoleligaen gav to overbevisende sejre.

Skyums drenge 2 lagde ud med at vinde 8 – 1 over Lægaarden 3 i skoleliga 2. BRAVO:)

Skyums drenge 1 fulgte efter med en overbevisende sejr på 6-2 over Lægaarden 1 i skoleliga 1. BRAVO:)

 

Tirsdag den 17/11, har  pige 2  og drenge 3 spillet skoleligakampe i fodbold på Salling Efterskole.

Og pigerne vandt så lige 1 – 0 over Salling 1. BRAVO:)

Drengene fulgte efter og vandt 4 – 3 over Salling 1. BRAVO:)

 

 

The post Sejrene fortsætter appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Tak for besøget

$
0
0

På en kold og mørk snevejrsaften i januar er skolen oplyst af fakler, for der er Efterskolernes Aften; et landsdækkende Åbent Hus arrangement for efterskolerne. I år er vi hjemme, andre gange er vi på skitur, når det arrangement ligger, så der er ikke rigtig tradition for den aften på Skyum. Men…vi er klar til at modtage aftenens gæster.

Vi forventer ikke det store ryk-ind som til de store Åbent Hus dage: Efterskolernes dag i september og Besøgsdagen den sidste søndag i februar.

Og det kom til at holde stik. Dog valgte 22 familier – på trods af sne og glatte veje – at tage turen til Skyum, og vi er sikre på, at de fik et dækkende indtryk af, hvad vi kan tilbyde, for vi havde god tid til at vise frem, at fortælle og snakke, og de havde rig mulighed for at indsnuse atmosfæren og stemingen på skolen.

IMG_11551 IMG_11562 IMG_11573 IMG_11584 IMG_11595 IMG_11616

Som altid var der rundvisning og profilfagene var aktive. Flot er det, når fodboldbanen stråler græsgrønt, omkranset af hvidt sne, fuldt lys på banen og elever, der – iført hue, handsker, lange bukser og langærmede trøjer – træner.

På vej fra fodboldbanen, høres dejlige toner fra musikhuset, hvor skolebandet spiller, og indenfor på skolen bliver der sprunget, lavet rytme, spillet håndbold og badminton i den helt store stil. Og…køkkenet har bagt en ny kage, og den smagte, MUMS:)

Eleverne skal igen have stor ROS og stor TAK for deres indsats og engagement i arrangementet. De gør det bare eminent GODT:)

Vi håber gæsterne havde en god aften på Skyum, at I kunne lide det I så, at I havde en god mavefornemmelse, og at I kom godt hjem.

Vi ses på Skyum…

The post Tak for besøget appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Besøgsdag søndag den 28/2

$
0
0

Besøgsdag på Skyum Idrætsefterskole søndag den 28. februar 2016 kl. 13.00 – 16.00Spring Håndbold

Har du lyst til

  • at lære at springe og rotere i luften og lande på sikker bund?
  • at lære at danse og bevæge dig rytmisk videre i livet?
  • at lære at drible og score som Mikkel Hansen?
  • at lære at sparke ligeså godt som Messi?
  • at lære at få en fjer på og samtidig bevare balancen?

SÅ kig indenfor på Besøgsdagen og se og mærk om et af profilfagene spring, rytme og dans, håndbold, fodbold eller badminton er noget for dig.

Og kan du li´ at være én ud af 172 jævnaldrende, velfungerende glade drenge og piger i 10. klasse, der laver gymnastik sammen 4 gange om ugen, og som er sammen 24 – 7 uge efter uge efter uge?

Fodbold

Ja, så SKAL du kigge indenfor på Skyum på Besøgsdagen den 28. februar

Badminton

Vi ses på Skyum…

Program for dagen

12.40:  Opvarmning ved elevholdet 2015/16

Rytme

13.10: Opvisning ved elevholdet 2015/16

13.40 – 16.00:

– tilbud om rundvisning på skolen

– kaffe i spisesalen

– infobod i hall´en

Kl. 13.50: Info om skolen i foredragssalen

 Profilfag kl. 13.50 – 15.00

  • Håndbold piger i hallen
  • Fodbold drenge på kunstgræsbanen
  • Badminton i Kulturhuset
  • Profil spring i springcentret
  • 14.15:Profil dans og rytme i foredragssalen
  • Kreativt værksted
  • Skoleband i musikhuset

 Profilfag kl. 15.00 – 16.00:

  • Håndbold drenge i hallen
  • Fodbold piger på kunstgræsbanen
  • Badmintonellervolleyballi K-huset
  • Profil spring i springcentret
  • Profil dans og rytme i foredragssalen
  • Kreativt værksted
  • Skoleband i musikhuset

The post Besøgsdag søndag den 28/2 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Landsstævne 2017

$
0
0

Landsstævnet 2017smiley%20face%20thumbs%20up%20cartoon

 

JUBII! Vi har besluttet, at vi deltager i Landsstævnet 2017 i Ålborg.

Det bliver et tilbud, som eleverne kan vælge til eller fra.

Endnu har vi ikke lagt os helt fast på, hvordan det kommer til at foregå, men tilbuddet er rettet til elever, der vil lave gymnastik. Altså både dedikerede gymnaster, men også andre elever, der gerne vil lave gymnastik og deltage på det store efterskolehold til Landsstævnet.

Skoleåret bliver dermed på 44 uger. Elever, som ikke ønsker at deltage, får skolepengene refunderet for 1 uge. Men mere info følger i løbet af skoleåret 2016 – 17.

Deltagere skal yderligere forvente en merudgift, for det er dyrt at deltage i Landsstævnet.

Vi ved, at mange elever er glade for, at vi deltager, og vi glæder os      

Vi ses på Skyum…

The post Landsstævne 2017 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Gymnastiklærere søges

$
0
0

Skyum Idrætsefterskole søger to lærere til drengegymnastik

Vi får 172 dejlige elever i 10. klasse den 31/7-2016, 92 drenge og 80 piger. Vi har 18 dygtige lærere, heraf 1 mandlig og 2 kvindelige gymnastiklærere. Men vi mangler to lærere til at indgå i drengegymnastikken pr. 28/7-2016

Er du en danseglad og rytmisk gymnastiklærer?

Er du en springfyr, der kan lide at lave saltoer og ”vilde” spring?

Kan du motivere, inspirere, planlægge og gå forrest som en god rollemodel?

Kan du andet og mere end det, så fortæl os endelig hvad du ellers kan undervise i.

Vi har:

  • Et topmoderne og veludstyret springcenter, sportshal og danselokale
  • Obligatorisk gymnastik 4 gange om ugen, delt i drenge og piger og ca. 20 opvisninger
  • To ugentlige morgentræninger: profil dans/rytme, profil spring
  • Valgfag spring, temgym, powertumbling, dans, rytme og meget mere

Stillingerne indeholder desuden aften- og weekendtilsyn. Vi prioriterer læreruddannede ansøgere, men afhængig af ansøgeres kvalifikationer, kan der blive tale om fuldtids- eller deltidsstillinger.

For yderligere info, kig på www.skyum.dk eller kontakt skolen på 97936888

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Send venligst din ansøgning vedhæftet relevante bilag til hanne@skyum.dk senest fredag den 5. februar kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6.

 

Vi ses på Skyum…

 

Skyum Idrætsefterskole

Tøttrupvej 15

7752 Snedsted

 

 

The post Gymnastiklærere søges appeared first on Skyum Idrætsefterskole.


Nyhedsbrev januar

$
0
0

 

Kære forældre

Skyum den 18/1-2016

 Vedhæftet et brev fra skolevejlederen, som det er MEGET VIGTIGT, at I læser igennem. Det er jo jer, der sammen med jeres børn, skal tilmelde dem til en ungdomsuddannelse. I brevet er der forklaring til, hvordan I skal gøre det.

Tirsdag den 19/1 står i fodboldens tegn på Skyum. Der spilles 4 kampe på Skyum Arena:

Kl. 9.00: Skyum – Lyngs, pige 1

Kl. 10.30: Skyum – Lyngs, drenge 1

Kl. 13.00: Skyum – Lyngs, pige 2

Kl. 14.30: Skyum – Lyngs, drenge 2

Vi er sikre på, at det bliver spændende og seværdige kampe og alle er velkomne. Vi har besluttet, at hele elevholdet får fri til at give 100% opbakning til holdeneJ

Og tirsdag eftermiddag kommer tre arkitektfirmaer og fremlægger deres forslag til en ny drengefløj for bestyrelse og medarbejdere, og vi er spændte. Efterfølgende beslutter vi, hvad der skal arbejdes videre med, så noget står klar august 2017.

Tirsdag aften spiller pigerne håndbold i dgi-turneringen på Skyum kl. 19.30 mod Salling Efterskole.

Onsdag aften den 20/1 kl. 19.30 har vi sangaften på skolen med Rasmus Skov Borring, som er en eminent dygtig pianist, se mere på hjemmesiden. Jeg vil meget anbefale, at I besøger os denne aften, så vi sammen kan få en glad og fællesskabende oplevelse med sangen i højsædet. Ta´ endelig bedsteforældre, naboer og andre sangglade med til arrangementet:)

 Torsdag den 21/1 er der igen dgi-turnering i håndbold om aftenen, denne gang på Onsild Idrætsefterskole

Søndag den 24/1 kl. 13.00 skal eleverne være klar i gymnastiktøjet kl. 13.00, for på det tidspunkt starter årets gymnastikuge. Elever, der tager hjem i weekenden, skal have spist frokost, inden de møder ind søndag. Vi glæder os til ugen og vi lover, at den bliver hård og krævende og sjov og lærende:) Ugen slutter torsdag den 28/1 kl. ca. 15.30, hvor der er hjemrejseweekend – og eleverne vil trænge til at komme hjem og slappe af.

Opvisningskalenderen er allerede ændret, for vi har fået besked på, at vi IKKE kan få lov at være med til opvisningen i Holstebro den 6. marts, og opvisningen i Skive er flyttet fra den 12/3 til den 19/3 pga. nogle halproblemer. I får en samlet ny plan, når alt er på plads. Der kan komme flere ændringer.

Lørdag den 6/1 deltager profil rytme og profil spring i et stævne på Ollerup Gymnastikhøjskole, OD-dag hedder det. Endelig bliver det også gymnasternes tur til at komme til et stævne:). De tager afsted sammen med Elevforeningsholdet, Skyum United, som består af tidligere Skyum-elever, der stadig træner gymnastik på skolen engang imellem i weekender.

Et tilbageblik på perioden siden jul

Skituren til Norge var super, super god. Eleverne var rare at være sammen med; de tonsede løs på pisterne og vi slap med kun ét alvorligt uheld, en hjernerystelse. Det er altså imponerende flot, når man tænker på, hvor mange der var afsted. Livet i lejlighederne blev nydt til fulde, og der blev skabt relationer til nogle, som man måske ellers ikke har snakket så meget med. Og også det er et vigtigt mål for turen.

Hjemme igen! Lørdag den 9/1 tog to drengehold og et pigehold til NM i indefodbold i Vrå. Det var et stævne, de selv havde tilmeldt sig, og hvor de selv stod for planlægningen, dog med lidt hjælp fra Martin og Mikkel, de to fodboldtrænere. Og…alle tre hold kvalificerede sig til DM i indefodbold, BRAVO og TILLYKKE. DM spilles i Hedensted den 2. marts. Også det stævne skal eleverne selv stå for at arrangere, (og det ved eleverne), for vores aktivitetskalender er fyldt helt op.

Samme dag var et pige- og et drengehold til volleystævne i Skive, hvor de havde en rigtig god dag og lærte en masse:)

Uge 2 bød på næsten almindeligt skema. Dog spillede drenge 2 håndbold tirsdag aften og vandt med 14 mål. Tillykke. Onsdag den 13/1 havde vi Efterskolernes Aften, og også den aften viste eleverne sig som de perfekte ambassadører for Skyum. Dygtige rundvisere og aktive elever. Sådan:)

Torsdag aften blev der spillet håndbold i hallen, hvor HF Mors´ U16 ligahold og 2. division vandt begge deres kampe i ”egen hule” med et næsten fuldtalligt elevhold som publikum. Det er altså ikke dårligt at have Skyum som hjemmebane, når ca. 15 af spillerne er Skyum-elever:)

Drengeweekenden er afviklet og der meldes om en rigtig god weekend. Her et uddrag af weekendens dagbogsindlæg:

Let’s get ready to RUUUUUUUUUMBLE…

 Drengerøvsweekenden blev sparket i gang kl. 15.15 i spisesalen. Stemningen var i top, alle var klar og indstillet på at stemple ind og være med. Så kom den frygtede disciplin for alle med højdeskræk – springe fra balkonen nede i springcentret. Alle drenge sprang i første runde, hvor graven var kørt op, og rigtig mange tog den også i anden runde, hvor graven var i bund. Super sejt og stor ros for opbakning, råb, klap og masser af gruppepres :)

Kl. 18 ventede burger night, hvor der blev spist igennem inden den store fight night dyst. Her blev der kæmpet, slåsset, kastet med folk, lavet show og skabt en fantastisk stemning. Finalen stod mellem Huset og CO mod All Blacks. Dommerne kom på aftenens største opgave, hvor de ufine metoder blev taget i brug. Den endelige sejr gik til All Black. Så stod den på FIFA i lange baner. 6 skærme med masser af kampe og total råhygge.

En virkelig god aften, der sluttede med hotdogs kl. 00.30. Derefter var det på værelset, og rigtig mange sov kl. 01. Stor ros til drengene for en kanon fredag. Den var bare i top!

Lørdag fortsatte den gode stemning. Der var stærk mands konkurrence, hvor der blev givet gas. Senere på dagen blev resten af FIFA turneringen afholdt i etaper.

Om aftenen blev der grillet kød i lange baner og næsten alt blev sat til livs. Aftenen gik med EM håndbold og en masse gaming i cafeen og tilstødende lokaler.

Og…søndagen gik med afslapning:)

Her går det godt og vi har det godt; glade elever; god stemning; efterskolelivet bliver aldrig trivielt – hele tiden sker der noget, og vi ser fremad med store smil på ansigterne:)

Nu glæder vi os til gymnastikugen:)

Vi ses på Skyum…

Med venlig hilsen

Hanne Haldrup

 

The post Nyhedsbrev januar appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Julemarked den 29/11

$
0
0

Kl. 10.00 er vi 100% klar til at modtage vores gæster.

Ind vælter det med forældre, søskende, bedsteforældre, gamle” elever og alle mulige andre med tilknytning til Skyum.  ALLE klar til en dag på Skyum.

Kl. 10.00 går opvarmningen i hallen i gang og i løbet af ingen tid er hallen TÆT pakket med publikum! Kl. 10.30 går eleverne indmarch til årets juleopvisning; alle er oppe at stå og elevholdet klappes ind. Det er første gang, elevholdet laver en indmarch og det er en disciplin, der skal øves… mange gange. Jinglebells, jinglebells fylder rummet og eleverne går nogenlunde i takt til indmarchen.

Og…vi ser en fantastisk flot opvisning med totalt koncentrerede elever, der giver sig MAX. De er dygtige og de gør det bragende godt og med en dejlig udstråling. Hold nu lige op, hvor ville jeg være stolt, hvis jeg var forældre eller bedsteforældre:)

Videre til Kulturhuset, hvor juleshowet vises. Skolebandet indleder med dejlig musik og sang,  mens gæsterne kommer på plads, og så går showet igang. Og hvilket show! Det hele indledes med paneldebat på DR 2 med Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl. Margrethe Vestager og Johanne.., og så er stemningen lagt. De politiske fløje trækkes skarpt op med humor og tilpas sarkasme.

Via Jens Jørgen og Hanne, der zapper på deres remote, føres vi videre til nyheder og reklamer; de unge mødre; en springscene,; Adam og Noah, videre til Danmarks bedste topmodel til Adam og Eva, der er på dating på en græsk ø, vovet og dristigt, til et smukt dansenummer – flot akkompagneret af skolebandet og en dygtig solist, videre til julemanden der søger en mage og til en flot afslutningsdansescene.

IMG_09621 IMG_09632 IMG_09643 IMG_09684 IMG_09715 IMG_09736 IMG_09747 IMG_09758 IMG_09769 IMG_097710 IMG_097811 IMG_097912 IMG_098013 IMG_098114 IMG_098215 IMG_098316 IMG_098517 IMG_098618 IMG_098719 IMG_098820 IMG_098921 IMG_099022 IMG_099123 IMG_099224 IMG_099325 IMG_099426 IMG_099527 IMG_099628 IMG_099729 IMG_099830 IMG_099931 IMG_100132 IMG_100233 IMG_100334 IMG_100435 IMG_100536 IMG_100637 IMG_100938 IMG_101039 IMG_101140 IMG_101241 IMG_101342

BRAVO SKYUM 15/16 – I GJORDE DET BARE FANTASTISK GODT UNDER EMINENT DYGTIG LEDELSE AF PRODUCERGRUPPEN PÅ 5 ELEVER:) Det er samarbejde, så det basker, det er teamwork, det er at bruge hinandens stærke sider på den bedste måde:) Showet var både fantasifuldt, varieret, sjovt, grænseoverskridende, modigt og eminent godt fremført. Teknikken spillede, skuespillerne spillede, musikken spillede, mediegruppens videoindslag spillede – det hele spillede:)

Kl. 12.10 blev der åbnet for salg i boderne og supper i spisesalen. Og hold nu lige op, hvor blev der spist og hold nu lige op, hvor blev der købt ind. Smukke dekorationer, lækre kager, søde bolsjer, kreativt julepynt og gaver i amerikansk lotteri røg over disken i en lind strøm.

Samtidig tumlede masser af børn i springcentret, mens forældre og bedsteforældre nød en kop kaffe og en kage i cafeen.

Der var tæt på skolen denne søndag i november, svedende tæt. En “pakket” skole, men overalt mødtes vi af venlige og smilende ansigter. Snakken gik, bedsteforældre blev vist rundt rundt og kl. 14.30 var vi klar til dagens 2. opvisning og igen i en fyldt hal:). Kl. 15.00 så vi dagens 2. show og igen med et næsten fyldt kulturhus.

TAK til eleverne for en fantastisk indsats på dagen.

TAK til de mange forældre, bedsteforældre, “gamle” elever og alle mulige andre som valgte at bruge en søndag på Skyum.

TAK til de mange forældre, der har hjulpet til og TAK for de mange gaver  til amerikansk lotteri.

TAK til alle medarbejdere for en super indsats op til og på dagen.

Det  gi´r en god mavefornemmelse, når hele organisationen arbejder sammen, når det hele “spiller”, og det gjorde det søndag den 29/11 på Skyum, selvom regnen piskede ned og stormen stred. Selv flagstangen holdt til dagen:)

Vi ses på Skyum…

The post Julemarked den 29/11 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Gymnastikuge, dag 3

$
0
0
IMG_11821 IMG_11832 IMG_11843 IMG_11854 IMG_11865 IMG_11876 IMG_11887 IMG_11898 IMG_11909 IMG_119110 IMG_119211 IMG_119312 IMG_119413 IMG_119514 IMG_119615

Tirsdag den 26/1 kl. 7.02. Alle eleverne på deres pladser i spisesalen. Godmorgen, lyder det. Larmende tavshed fra eleverne. Er I her? Kan I mærke, at I lever?

Og ja – det kan de, men de er trætte. Gymnastik 24 – 7 er krævende. Engang troede nogle (læs drenge), at gymnastik kun var for feminine drenge og piger – men de har fundet ud af noget andet!! Kroppen værker, musklerne er ømme og mentalt kræver det sit at få lært og huske alle serierne.

Kl. 8.00 er pigerne klar i hallen; alle stiller sig ud på gulvet, klar til en god opvarmning. Der er stille, der gabes højlydt, den brugte krop strækkes ud, musikken kommer på og noget sker. Stille og roligt tør pigerne op; der kommer liv; der kommer smil og hele kroppen varmes godt og grundigt igennem. Mange piger har tæer tapet ind, for det giver slidskader og blodvabler, når der trænes så ihærdigtL

Kl. 8.00 er drengene klar i Kulturhuset; alle stiller sig på gulvet og der er MEGET stille; der gabes dybt og inderligt og øjnene stirrer tomt ud i luften.

Op at stå, 1 – 2 – 3 og ud på venstre ben, stræk højre arm….og når øvelsen er færdig løber i ind i gruppen, hvor I skal ”dø”. Okay, drenge. Vi prøver med musik. En gang til, ned på maven drenge! Og en gang til, øvelserne skal markeres…

1 time senere: Drengene øver fortsat drengeserien, mens pigerne er i gang med boldserien. Der er god opmærksomhed, god koncentration på trods af megen forklaring, gentagelser, gentagelser og gentagelser.

Formiddagspause med boller, ost, syltetøj, vand      og appetitten er enorm. Køkkenet ved det, så I denne uge laves der ekstra store portioner af alt, for alle skal være mætte så energiniveauet skal holdes.

Vi er næsten fuldtallige, dog har vi desværre to drenge hjemme med hjernerystelse (håndboldskader…) og en pige i en kraftig antibiotikabehandling. Men de skal nok få det lært. De må bare hænge ekstra i, når de er tilbage igen. Der er jo tid endnu til 1. opvisning!

Gymnastiklærerne har hænderne over hovedet. De melder om god stemning; om elever der tager godt imod; om god indstilling og god vilje.

Slutserien er stort set lært; ca. 2/3 af startserien er kørt igennem og yderligere er pigerne i gang med to pigeserier og boldserien  Drengene er i gang med drengeserien og med springkonceptet.

Det skal nok blive godt, garanteret! Vi glæder os for vildt til at se det foreløbige resultat på torsdag og til at komme ud i alle hallerne til opvisninger i nord, syd, øst og vest:)

                                                                                                                                   

The post Gymnastikuge, dag 3 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Nyhedsbrev 2, januar

$
0
0

Kære forældre

Skyum den 28/1-2016

 I har nogle SEJE børn. Sikken uge. Gymnastik 24-7 dag efter dag efter dag! Og vi er nået langt, rigtig langt. Selv gymnastiklærerne har armene over hovedet:)

Opvisningen er ikke klar endnu, selvfølgelig ikke, men der er også lang tid til den 27/2, hvor I som de første, får mulighed til at se årets opvisning. I den næste periode arbejdes der videre i gymnastiktimerne og i uge 8, torsdag – fredag, øves igen intensivt.

Når opvisningsperioden starter vil der fortsat komme justeringer og ændringer, så en kæmpe opfordring til, at I tager ud og ser jeres børn i en eller flere af de mange haller, vi turnerer i. I fortjener at give jer selv den oplevelse det er at se dem i de store haller med tribuner, så I ser dem oppefra. Og I fortjener at følge og se den udvikling, der sker. En nærmere plan sendes til jer, så snart vi har tiderne for opvisningerne. Den første weekend i marts er ændret, så eleverne har hjemrejseweekend fra torsdag den 3/3 (husk elevfest) – søndag den 6/3, hvor de møder ind om aftenen.

Til alle opvisninger ude af huset, vil I skulle betale entre. Dog ikke til efterskolernes aften i Thy-hallen den 17. marts, det store efterskolestævne i Gigantium den 22. marts og Spektrum Vejle den 5. april. De tre steder, er der ikke betaling.

Jeres børn/vores elever har i den grad givet sig, ja nærmest overgivet sig til vores største fælles projekt, gymnastikopvisningen 2016. Det er imponerende flot. Nogle synes, det har været en lang uge; andre synes, det har været fint, andre igen at det har været fantastisk – alt efter interesse. Det kan være svært at fastholde begejstringen, når man er indædt fodbold– eller håndboldspiller, men i det store hele er det lykkedes over forventning.

Jeres børn har været så koncentrerede og opmærksomme, så det har været muligt, at give dem fri ret tidligt om aftenen, så de har kunnet slappe af eller se håndbold. Det siger altså meget…, men ØV – Danmark, vi troede lige..! Godt at vores Skyumser gør det bedre end det danske landshold, også i de sidste minutter!!!!

Lige nu, torsdag den 28/1 kl. 8.30, lyder der igen musik fra hallen og i K-huset, for der øves. Elevernes forskellighed er tydelig: nogle i sorte bukser, andre i mønstrede shorts; nogle i ensfarvede t-shirts, andre i farverige toppe, men vent bare: NÅR de får gymnastiktøjet på, bliver de ens, og der vil ske en forvandling. Selv de mest stivbenede fodboldspillere eller ”skævarmede ” håndboldspillere vil komme til at føle sig som gymnaster og… opføre sig som gymnaster: Ret ryg, taktfast gang, strakte arme og ansigtet løftet!

Vi glæder os MEGET til at komme ud i alle hallerne og vise, hvad vi, elevholdet 2015 – 16 kan:)

Der er trænet og trænet, gentaget og gentaget, ventet og ventet, justeret og korrigeret og tysset og rost og kom så: vi tager den lige én gang mere.

I denne uge er det kun serierne og springkonceptet, der er øvet, mens øvrige springserier øves i den kommende tid.

Lige nu er eleverne mætte, fyldt op, brugte og ømme, men også glade og tilfredse:) Når jeg spørger til serierne og musikken, er det kun positive lyde, der kommer ud af munden på dem.

Eleverne er begejstrede! Og det er altså gymnastiklærernes fortjeneste, helt og fuldt. TAK for et flot og varieret program understøttet af et alsidigt og fængende musikvalg.

Kl. 9.20: Ååååhhhh, det ser godt ud; Uhmmm, det ser lækkert ud. Det kan nok være, at først drengene og dernæst pigerne gjorde store øjne, da de kom i spisesalen til formiddagsforfriskning, for traditionen tro, havde køkkenet lavet pålægskagemænd i den helt store stil. Der skal forkælelse til, når det er fortjent, og det er mega fortjent i denne uge! Æg, rejer, mayonaise; levervostej, bacon, champignon; roastbeef, remoulade, løg, peberrod; rullepølse, løg, sky og jeg skal komme efter dig! Der manglede ikke noget, der blev spist med god appetit og eleverne påskønnede traktementet.

I går viste eleverne for første gang de serier for hinanden, der er øvet i denne uge: startserien, slutserien, drengeserien, springkonceptet, pigeserien og boldserien. Og det så meget lovende ud:)

I eftermiddag bliver der en lille ”generalprøve”, hvor det foreløbige resultat køres igennem uden afbrydelser, og vi glæder os til at se det:)

Tak til gymnastiklærerne og eleverne for en imponerende indsats, vedholdenhed,  udholdenhed og godt humør.

 Kig indenfor på hjemmesiden, hvis I ikke allerede har været der. Her ligger billeder og lidt tekst fra denne uge. På Facebook ligger desuden et par små videoer.

Forude, om bare 5 1/2 time, venter en fortjent forlænget weekend, hvor eleverne kan hvile ud og lade batterierne op til en ny uge på Skyum.

I næste uge har vi blokformiddag mandag og tirsdag, og tirsdag eftermiddag spilles skoleliga fodboldkampe mod Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole på Skyum. Drenge 2 spiller kl. 14.45 og drenge 1 spiller kl. 16.30. Onsdag den 3/2 spiller HF Mors U16 liga mod Silkeborg-Voel på Skyum, deres hjemmebane 1:)

I uge 6, torsdag – fredag, modtager I, via Viggo, evalueringsark på netop jeres barn. Jeg minder om, at I skal huske at melde jer til forældremødet den 27/2 senest mandag den 22/2 på talonen nedenfor.

Glæd jer til at få jeres børn hjem på en god lang weekend – og så skal de forkæles, igen:)

Vi ses på Skyum…

Med ønsket om en god weekend

Hanne Haldrup

 

 

 

 

 

The post Nyhedsbrev 2, januar appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Opvisningsplan 2016

$
0
0

Opvisningsplan 2016Opvisninger-side

Så er planen ved at være klar; dog mangler vi tidspunkter for nogle opvisninger. De påføres så snart vi får dem. Følg med på hjemmesiden.

På flg. links lægges hele opvisningsprogrammerne ud, når de er klar:

https://www.dgi.dk/gymnastik/gymnastik/arrangementer/staevner-og-opvisninger/foraarsopvisninger-i-dgi-nordjylland

https://www.dgi.dk/gymnastik/gymnastik/arrangementer/staevner-og-opvisninger/foraarsopvisninger-i-dgi-midtjylland

https://www.dgi.dk/gymnastik/gymnastik/arrangementer/staevner-og-opvisninger/foraarsopvisninger-i-dgi-vestjylland

https://www.dgi.dk/gymnastik/gymnastik/arrangementer/staevner-og-opvisninger/foraarsopvisninger-i-dgi-oestjylland

Når vi skal ud til opvisningerne, tager vi samlet afsted fra skolen og hjem til skolen igen medmindre andet oplyses. Dog kan eleverne hentes i Nykøbing søndag den 13. marts og tage med hjem, hvis de ønsker det. Mandag den 14/3 er en fridag enten hjemme eller på skolen.

Vi glæder os meget til at komme rundt til de mange stævner i det øst-, midt,- vest- og nordjyske:)

 

Dato Beskrivelse Adresse Opvisningstidspunkt Andet
Lørdag d. 27/2 Forældremøde Skyum Kl. 12.00: Elevholdet
Søndag d. 28/2 Besøgsdag Skyum Kl. 13.10: Elevholdet
Mandag d. 29/2 Ruderstævne Skyum Lyngs, Lægaarden, Salling, Skyum
Fredag d. 11/3 DGI-stævne Farsø, Dr. Ingrid-hallerne Jeppe Åkjærsvej 27

9640 Farsø

Kl. 18.40: Elevholdet
Lørdag d. 12/3 DGI-stævne Lemvig Idræts- og kultucenter Christinelystvej 8, 7620 Lemvig Kl. 15.53: Elevholdet
Søndag den 13/3 DGI-stævne Jetsmark Idrætscenter

 

DGI-stævne, Jyske Bank Mors Arena

Bredgade 140, 9490 Pandrup

 

HC Ørstedsvej 15, 7900 Nykøbing

Kl. 10.30: Elevholdet

 

 

Kl. 14.55: Profil rytme og spring

Kl. 15.15: Elevholdet

Torsdag den 17/3 Thy-hallen, Efterskolestævne Lerpytter, 7700 Thisted Start kl. ca. 18.00 Salling, Hanherred, Lyngs, Galtrup, Skyum, (Blidstrup, Thyland)
Fredag den 18/3 Koldby-Hørdum, lokalopvisning Hørdum-hallen
Lørdag den 19/3 DGI-stævne, Kulturcenter Limfjord Skyttevej 12, 7800 Skive Kl. 17.30: Elevholdet
Søndag den 20/3 DGI-stævne, Thy-hallen Lerpyttervej, 7700 Thisted Kl. 10.45: Rytme profil og spring

KL. 14.35: Elevholdet

Tirsdag den 22/3 Gigantium, Aalborg, Efterskolestævne Willy Brandts vej 31, 9220 Aalborg Øst  Kl. 12.30 15 efterskoler deltager
Onsdag den 23/3 Bedsteforældredag Skyum Kl. 10.30: Elevholdet
Tirsdag den 29/3 Gymnastik-galla, Jyske Bank Mors Arena HC Ørstedsvej 15, 7900 Nykøbing Start ca. kl. 18.00 Bøvling, Lomborg, Staby, Brejninggaard, Skyum, Holstebros rep-hold
Fredag den 1/4 Thorup-Klim-hallen Thistedvej 320, 9690 Fjerritslev Kl. 10.50: Elevholdet Nogle efterskoler inviteres
Lørdag den 2/4

 

 

 

DGI-stævne, Hobro Idrætscenter

 

DGI-stævne Vejlby-Risskov

Hobro Idrætscenter

Amerikavej 22, 9500 Hobro

 

Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov

 

 

 

Kl. 15.18: Elevholdet

Tirsdag den 5/4 Efterskolestævne, DGI-huset Vejle Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle Vesterlund, Flemming, Skyum + ??
Torsdag den 7/4 DGI-huset, Aabybro Jens Møllersvej 3, 9440 Aabybro Aften Bjergsnæs, HCI, Skyum + ??
Lørdag den 16/4 Jubilardag Skyum Ca. 13.00
Søndag den 19/6 Præstbro-stævnet Præstbrovej, Øster Jølby, 7950 Erslev Ude-stævne på græs
Torsdag den 23/6 Afslutning Skyum

 

The post Opvisningsplan 2016 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Viewing all 192 articles
Browse latest View live