Quantcast
Channel: Skyum Idrætsefterskole
Viewing all 192 articles
Browse latest View live

Nyhedsbrev september

$
0
0

Kære forældre

Skyum den 18/9-2015

 På Skyum skinner solen det meste af tiden, i hvert fald indenfor:)

På solsiden kan jeg konstatere, at vi har nogle fantastiske elever på skolen:) De er glade, de føler sig hjemme, de er aktive, de er tilpasse, de trives, de er høflige, de møder til det de skal og til tiden, de ta´r fra – ikke kun af maden, men også på alle mulige andre måder. Sådan! Dejlige unge mennesker:):)

Navne og ansigter er på plads (næsten), og vi begynder for alvor at finde ud af, hvad der gemmer sig bag ansigterne, nemlig personlighederne. Og det er usigeligt dejligt at begynde at kende eleverne. Det ydre er en ting – det indre noget helt andet. Og det lover godt, synes jeg; go´ mavefornemmelse:)

Vi har fået en ny dreng ind på skolen og på mandag får vi en ny pige. Velkommen til de to elever og deres forældre. Vi er sikre på, at de to nok skal falde til og at de øvrige elever er klar på at hjælpe dem godt i gang.

Turen til Tjekkiet gik helt som planlagt, og det var både lydhøre, venlige, aktive og præcise elever, der var med. At alle møder på det fælles samlingssted i Prag den sidste aften er en tillidssag – men det klarede de 100%! Sådan!

IMG_0528 IMG_0434 IMG_0379 IMG_0413 IMG_0324 IMG_0259 IMG_0281

 

Den nye lejr – vi boede i i Srbsko –  levede ikke op til den standard, vi var lovet. Det beklager vi meget. Nogle boede i noget, der lignede luksus, andre middel og den sidste gruppe langt under standard. Heldigvis blev problemerne løst via fleksibilitet og overskudselever, der tog det, som det var! Tak drenge. Det skal vi have rettet op på til næste år, for vi fik ikke den vare, vi var lovet. Maden fik også blandede kommentarer, men…sådan er det, og i hvert fald var det tydeligt, at eleverne nød at komme hjem til veltillavet og lækker mad på SkyumJ Til gengæld roser eleverne alle aktiviteterne og hele teambuilding konceptet! Det du´r:)

Hjemme igen til en næsten almindelig skoleuge på Skyum. Dog starter TLU-dagene fredag den 18/9 og fortsætter tirsdag den 22/9 og onsdag den 23/9. TLU står for træner-lederuddannelse og her får eleverne en træner/instruktøruddannelse inden for deres profilfag.

De tre dage afsluttes med en idrætsdag torsdag den 24/9, hvor ca. 400 børn fra 5. klasser kommer på besøg på Skyum. Samme dag overtager nogle af vores elever idrætsundervisningen for en dag på flg. skoler: Dueholmskolen på Mors, Sydmorsskolen, Østerild Skole, Hurup Skole og Brårup Skole i Skive. Vi håber på tørvejr denne dag, så vi kan gennemføre programmet som planlagt!

IMG_0007 IMG_0038 IMG_0051 IMG_0182 IMG_0192 IMG_0193 IMG_0195

Torsdag eftermiddag skal ALLE elever have fodboldstøvlerne på, for de skal spille træningskampe mod hinanden, Fredag den 25/9 deltager vi med 11 hold til det årlige NM = Nordjysk Mesterskab for efterskoler på Thisted FC´s baner. Vi stiller med 1 drenge- og 1 pigehold i A-gruppen, 5 drenge- og 4 pigehold i B-gruppen. Det plejer at være en meget festlig dag, når alle – gymnaster såvel som boldspillere – får fodboldstøvlerne på. Vi opfordrer til, at ikke fodboldspillere låner støvler og benskinner.

Vinderne af A- og B-puljerne kvalificerer sig til det afsluttende NM-stævne den 21/10, som også spilles i Thisted, hvor de spiller mod vinderne af nordpuljen i nordjysk region. Vinderne i A-rækken, drenge og piger, går videre til DM for efterskoler. Vi går efter at komme med til både NM-finalestævnet og til at vinde DM-billetterne:)

Weekenden den 25/9 – 27/9 er fælles-weekend, hvor eleverne skal blive på skolen. Søndag den 27/9 har vi den årlige Åbent Hus Dag, ligesom landets øvrige efterskoler, og den dag skal eleverne 2015/16 vise skolen frem for vores gæster, ligesom de skal vise folkedans, opvarmning og være aktive på profilfagene. Nu er det deres tur til at vise deres skole frem – og vi er sikre på, at de vil være de perfekte ambassadører.

Dagen er tiltænkt kommende elever, så derfor er I desværre ikke velkomne, medmindre I har andre børn, der evt. skal være elever på Skyum. Øv – vi ved, at I gerne vil på besøg, men I må vente til den 1/11, hvor der er forældremøde for jerJ

Forud for forældremødet, får I et evalueringsark på netop jeres barn tilsendt på Viggo. Se mere på det vedhæftede bilag.

 Den første elevfest er på trapperne og det bliver torsdag den 1/10. Jeg skal gøre helt klart, at eleverne IKKE må drikke alkohol på skolen før festen eller i bussen på vej til festen. Det, de ønsker at drikke, skal købes i forsamlingshuset. Altså må de ikke selv medbringe drikkevarer.

Til fester blander vi os ikke i, om de ryger cigaretter, men hvis de har cigaretter med på skolen op til festen eller hvis de køber cigaretter i Koldby eftermiddagen før festen, skal de afleveres til mig eller på lærerværelset, og de kan så hente det, når de tager afsted til festen. Hash eller andre euforiserende stoffer er ikke tilladt, selvfølgelig ikke!

Jeg håber, at mange af jer har mulighed for at hjælpe til festen, selvom det er en torsdag aften. Tak for de tilsagn, jeg har modtaget. Elever fra lokalområdet (Mors, Thy) plejer at være gode til at give mulighed for overnatning til de elever, der bor længere væk.

Torsdag kl. 12.00: Middag i spisesalen. Alle sidder på deres pladser og der ringes på klokken. Der bliver ro og vi synger: ”Ham takke alle vi med sang”. I dag skal vi have noget rigtig lækkert, bliver der sagt. Det er en slags æggekage med kyllingefyld og grøntsager. Værs´go til bord 7. Bord 7 går til ta-selv-salatbordet, mens alle andre går i gang med maden, der står på bordene. Udover hovedretten er der pastasalat, hvidløgsbrød og selvfølgelig salatbordet.

Ved bordene går snakken. Hvad laver din storebror nu? Han er på teknisk skole? Har du flere søskende? Ja, en lillebror, der kommer her næste år. Hvad med dig – har du søskende, spørger jeg en pige. Ja, en storebror. Har han gået på efterskole? Ja, men det var på Salling. Snakken fortsætter og man får meget at vide ved et måltid.

Der ringes på klokken, skafferne rydder bordene, der er beskeder og uddeling af post. Hver dag bugner postkassen af pakker og breve. – Bare der er noget til mig i dag, tænker mange:)

I dag er der tøj til målmændene på skolen, så nu mangler vi vist kun tøjet til profil spring og profil rytme. Eleverne venter på, at det kommer…

I middagspausen kigger en dreng kigger indenfor på mit kontor: Hej, siger han med et stor smil. Jeg vil gerne have et nyt valgfag. Ja, og hvad er så det? Det er teamgym. Det lyder godt, men lad os se, om det kan passe. Drengen er både fodbold- og håndboldspiller, han træner med HF Mors om aftenen på skolen, og han er med i skolebandet, så der er fyldt godt op i skemaet. Men det lykkes. Han har et hul i skemaet og her ligger teamgym. Du har godt nok mange fag, siger jeg, men det er dejligt, at du udnytter tilbuddene.

Ja, men så skulle du bare se mine weekender. Hvad mener du? Jo, udover at jeg spiller håndboldkampe, arbejder jeg også, så der er faktisk ingen weekender, hvor jeg kan være på skolen. Hvor arbejder du? På Annex´et i Skive. Åååh, der har jeg også arbejdet engang, fortsætter jeg – det var, mens jeg læste på seminariet, og lige da Annexet startede op. Det er altså mange år siden!!!

-Hvad laver du der, for du må da ikke sælge alkohol? Nej, men jeg er lige blevet forfremmet fra opvasker til at være køkkenhjælper, så nu steger jeg bøffer og forventer en højere løn, slutter han med et stort smil.

Livet går sin gang med stort og småt, men det er hyggeligt og rart, når eleverne kigger indenfor og vi får en lille snak – og dem er der heldigvis mange af:)

Klokken er 13.20 og alle eleverne kommer ned fra foredragssalen, for de har fået info om brobygning, der ligger i uge 46. Herefter skal de udfylde papirerne og beslutte, hvilken eller hvilke ungdomsuddannelser i Thisted, de ønsker at være på i uge 46. Planerne for de næste år er også en vigtig disciplin, når man går i 10. klasse.

Vi lever og vi lever godt. Hele tiden er der gang i noget! To uger er aldrig ens på Skyum!!

Vi ses på Skyum…

Mange hilsner

Hanne Haldrup

 

The post Nyhedsbrev september appeared first on Skyum Idrætsefterskole.


TAK for besøget

$
0
0
IMG_07851 IMG_07862 IMG_07873 IMG_07904 IMG_07945

ALT er gjort klar til årets Åbent Hus Dag søndag den 27/9-2015. Vinduerne er pudsede, der er skrubbet og skuret, græsset er slået, løvet fejet sammen, flaget hejst, kagerne bagt, listerne klar, elevholdet 15/16 instrueret i deres opgaver – ja selv vejret er med os: blå himmel, klar sol, ingen vind – perfekt Åbent Hus vejr:). Kl. 12.45 myldrer det ind med forældre, store børn, mellemstore børn og små børn.

– Velkommen, håndtryk og smil. Fortsæt bare op af gangen, så er der elever, der er klar til at vise rundt. Tak, svares der

– Velkommen igen, lyder det, for iblandt de mange gæster, er der også velkendte forældreansigter og ikke mindst velkendte storesøskende, som er med lillebror eller lillesøster på besøg denne dag. Dejligt at se de “gamle” elever og forældre:)

Og hold nu lige fast, hvor vi havde mange gæster i huset denne søndag i september. Der er trængsel på kontorgangen, i hall´en, i spisesalen – alle vegne –  og der er ventetid på at blive vist rundt. Det tager gæsterne med et smil.

Kl. 15.00 afbrydes rundvisningerne og profilfagene, og hele elevholdet 15 – 16 møder i hallen, klar til folkedans og opvarmning. Og noget sker, for det er intet mindre end en nydelse at se hele elevholdet sammen på gulvet. Dansen, den går, og derefter opvarmningsserier, som leveres så sikkert, som det kan lade sig gøre, med koncentration, med smil og med viljen til at vise, hvad VI, elevholdet 2015 – 16, kan. Herligt og dejligt:) I skal nok blive rigtig go´e, når vi når til opvisningsperioden efter jul:) Vil I det, lyder spørgsmålet i mikrofonen? JAAAHHH, svares der.

Elevholdet 2015 – 16 fortjener MAX,MAX,MAX ros for deres rolle og deres engagement i dagen. De levede 150% op til ambassadørrollen. De var der, hvor de skulle være, de var aktive, de var venlige, de var imødekommende, de fortalte og fortalte og rundviserne fik MAX, MAX, MAX ros af gæsterne.

Også en stor tak til vores mange gæster, fordi I valgte at besøge os. Vi håber, I fik et indtryk af, hvad vi kan tilbyde på Skyum og at I kunne li´ det, I så og hørte. Vi kunne høre, at mange skulle videre til andre skoler eller at man havde været ude på andre skoler, og det er en god ide at afsøge markedet, så I vælger den rigtige skole. Det er godt at have noget at sammenligne med.

Vi kan oplyse, at vi uddelte 100 tilmeldingsskemaer på dagen, og at vi modtog mange tilmeldingsskemaer til næste år og årene fremover. Sådan. Hertil kommer besøg af de mange forældre og børn, som er tilmeldt Skyum, så et forsigtigt gæt lyder på omkring 650 – 700 gæster på Skyum denne søndag.

Vi ses på Skyum…

The post TAK for besøget appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

DBU pokalfodbold

$
0
0
Pige 1 Pige 2 Skyum drenge 2 Skyum drenge 3

for efterskoler. Det er første gang, at vi er med i denne turnering og idag har vi haft 4 hold med til pokalstævnet i Skals. Drenge 2 + 3, pige 1 + 2

Pigetræneren skriver:

Pige 1 og pige 2 har i dag deltaget i DBU´s pokalturnering for efterskoler. Vi har været på Skals Efterskole i det mest fantastiske vejr. Begge hold skulle møde Skals og HCI.

Første kamp for hold 1 var kampen mod HCI. HCI havde i fredags vundet nordkredsen om NM meget sikkert, så vi var spændte på, hvordan vi stod i forhold til dem.

Det blev en fin fodboldkamp med 2 gode pigehold på banen. Første halvleg var meget jævnbyrdig og uden de store målchancer i nogen af enderne. Men 2 min før pausen har HCI hjørnespark, og vi glemmer at dække op i det bagerste område. Her står en HCI spiller helt fri og scorer sikkert til 1-0.

I pausen har vi en god fornemmelse af, at vi godt kan gøre det bedre. Og 2 halvleg tilhører Skyum. Men vi må vente, til der er 5 min tilbage med udligningen til 1-1. Et tilfredsstillende resultat.

Samtidig spiller hold 2 deres første egentlige fodboldkamp sammen. De gør det super godt og spiller 0-0 med Skals. Hvis der skulle have været en vinder, var det Skyum. Men bolden ville ikke ind over stregen.

Herefter havde vi godt 2 timers pause, som blev nydt i solen. Så var vi klar til de omvendte kampe. Her spillede vores 2. hold deres livs kamp mod HCI. Slutresultatet efter en flot fight blev 2-0 til HCI, men længe var der mulighed for en uafgjort kamp.  HCI scorede deres 2. mål med mindre end 1 min tilbage.

1. holdet spillede en fin kamp mod Skals og vandt overbevisende 4-0. De blev dermed vinder af stævnet og skal senere i år spille finalestævne. Godt gået piger og super dejligt at vi fik hold 2 i gang

 

Drengene!! Her havde vi 2. holdet og 3. holdet med.

Drenge 2 vinder 2 – 0 over Skals og taber 3-0 til HCI 1.

Drenge 3 taber 4 – 0 til HCI 1 og vinder 7- 0 over Skals.

Dermed er drengene ude at turneringen, mens pige 1 er klar til det videre “slag”.

Fodboldlærerne melder om en rigtig god og dejlig dag i Skals med dejlige Skyum-elever. Sådan:)

Vi ses på Skyum…

The post DBU pokalfodbold appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

NM fodbold, TILLYKKE

$
0
0

HURRA OG KÆMPE STORT TILLYKKE TIL DRENGE 1 I A-PULJEN, DER SIKKERT OG OVERBEVISENDE VANDT DEN INDLEDENDE RUNDE TIL DET NORDJYSKE MESTERSKAB FOR EFTERSKOLER 2015.

IMG_0831 IMG_0830 IMG_0829 IMG_0828 IMG_0827 IMG_0826 IMG_0825 IMG_0824 IMG_0823 IMG_0822 IMG_0821 IMG_0820 IMG_0818 IMG_0815 IMG_0811 IMG_0810 IMG_0809 IMG_0808 IMG_0807 IMG_0806 IMG_0805 IMG_0804

Drenge 1 starter med at spille mod Hanherreders Efterskole, Efter 8 minutter scorer Skyum til 1 – 0; 2 minutter senere scorer vi til 2 – 0 og det bliver til 3-0 i 1. halvleg  – og med to kæmpe chancer i slutminutterne, som vi misser. I 2. halvleg fortsætter Skyum-drengene det koncentrerede og sikre spil. Det bliver til 4-0, 5–0, 6-0 og kampen slutter 7-0 til Skyum. Sådan!

Senere på dagen skal slaget mod Aabybro vindes. De har også vundet over Hanherred, så det er tændte og spændte drenge, der går på banen. Vi har god medvind i 1. halvleg, på alle måder. Skyum-drengene har rigtig godt fat i spillet og efter 10 minutter scorer vi til 1 – 0. Den stilling holder halvlegen ud. 2. halvleg fløjtes i gang. Skyum har modvind, men formår at holde fast i spillet og kort tid, før slutfløjtet lyder, scorer vi til 2-0. Målet annulleres pga. offside. Spændingen stiger. Kan Skyum holde føringen. OG JA – det kunne vi. Vi vinder 1- 0 over Aabybro i en flot og meget seværdig fodboldkamp på højt niveau. TILLYKKE drenge. I er bare så seje. 1. pladsen giver adgang til slutspillet, der spilles onsdag den 21/10 på Thisted FC´s baner.

Pige 1 i A-puljen lægger også ud med at spille mod Hanherreders Efterskole. Og de følger trop. Efter 5 minutter scorer vi til 1 -0, efter 7 minutter er stillingen 2 -0 og efter 15 minutter 3-0. Det resultat holder kampen ud. Sådan!

Dernæst er det Aabybro, der skal spilles mod. Men…det viser sig, at Aabybropigerne er hurtigere på bolden og de vinder 7 – 0. Ærgerligt for pigerne, men de har kvalificeret sig til slutspillet den 21/10, så de har endnu en chance for at bevise, at de har niveau til en DM-kvalifikation. Kom så, pigerJ

Samtidig er der gang i kampe alle vegne på det imponerende anlæg på Lerpytter. Der er Skyum-spillere over alt! Nogle har aldrig spillet fodbold før, men de kæmper. Der vindes, der tabes, men humøret er i TOP.

Drenge 2 kører derudaf med en imponerende målscore, og de kvalificerer sig til finalen i B-puljen mod Aabybro 2. Her taber de desværre 1 – 0. Men også drenge 2 er klar til finalestævnet den 21/10.

Pige 2 i B-puljen når også til finalespil, men må se sig besejret af Aabybro 2 med 1- 0. Men også pige 2 kommer med til slutspillet den 21/10.

En lang og våd og kold og blæsende dag på Thisted FC´s imponerende anlæg slutter kl. 16.00, hvorefter Skyum-eleverne rydder op, inden turen går hjem til Skyum, hvor der venter et tiltræng varmt bad og varm aftensmad.

TAK til eleverne for en dejlig dag på Lerpytter med god stemning, glade og positive elever og FLOTTE resultaterJ

Vi ses på Skyum…

Holdbilleder herunder:

IMG_0835

1. plads til Skyum drenge A

Aabybro drenge A

2. plads til Aabybro drenge A

Aabybro pige A

1. plads til Aabybro pige A

Skyum pige A

2. plads Skyum pige A

Aabybro drenge B

1. plads i B-rækken drenge: Aabybro

Skyum drenge B

2. plads B-rækken drenge: Skyum

 

 

The post NM fodbold, TILLYKKE appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Nyhedsbrev oktober

$
0
0

Kære forældre

Torsdag den 8/10-2015

 Hvem kan forstå, at det er 10 uger siden, at I afleverede jeres børn på Skyum? Dengang med sommerfuglene baskende i maven, men nu som en selvfølgelighed, når I afleverer efter en weekend.

10 uger ud af 43 uger, næsten ¼ del af skoleåret!! Tiden spurter! Det gælder om at få det hele med, og det gør jeres børn, for de tager i mod ALT! De er simpelt hen fantastisk dejlige at være sammen med, intet mindre:)

September og starten af oktober har budt på smukke efterårsdage med blå himmel, sol og stille vejr, men nu mærker vi efteråret: blæst, gråvejr og regn! Årstiderne i Danmark er dejlige. Jeg elsker det skiftende vejr – især hvis vi selv kunne få lov at fordele dagene….Til NM onsdag den 7/10 kunne vi f.eks. godt have brugt solskin og tørvejr. Det fik vi ikke, men eleverne tog det med oprejst pande og fightervilje. Selv dét kunne ikke slå dem ud! Og vi fik 4 hold med til slutspillet den 21/10, heriblandt drenge 1, der fik en 1. plads ved at vinde over både Hanherred og Aabybro. Det er altså bare flot. Tillykke til de 4 hold:)

IMG_0835

Årstiderne er et fortrinligt billede på et efterskoleophold, for også et efterskoleår følger et mønster – dog med uforudsigeligheder (ligesom årstiderne).

I løbet af et skoleår er der varme, lyse og stille dage og kolde, mørke og stormfulde dage. Vi bestemmer ikke selv placeringen af dagene, for det er pubertetsbørn, vi arbejder med og humøret svinger. Der er dage med totalt overskud, totalt godt humør og dage med totalt underskud og totalt dårligt humør.

Det er i det spil, at eleverne udvikles, at modenhed i form af balance og harmoni udvikles, at afklarethed og ro opstår: Jeg er mig og jeg anerkender og accepterer ”mig” med mine både stærke og svage sider. At nå dertil er selvindsigt, og selvindsigt giver ro og autencitet: At være et eftertænksomt menneske, som ved, hvad man står for. Den proces er måske den allervigtigste i et år på efterskole. Den ruster til livet!

De sidste mange uger på skolen har stort set kun budt på go´e dage, lyse dage, varme dage. Jeres børn/ vores elever tager fra, byder ind, er deltagende og meget søde, høflige og venlige at være sammen med. De husker stort set altid at sige ”tak”. Et lille ord med en enorm betydning!

Hverdagene fungerer tæt på 100% optimalt. Det er flot, imponerende flot, at 174 elever, som nu er blevet til 171 elever, i den grad har formået at omstille sig og tilpasse sig en ny kultur på bare 10 uger. Status er, at de er faldet til, at de føler sig hjemme, at de trives, at de udvikles og at holdfællesskabet vokser dag for dag.

At udvikle et fællesskab er en krævende proces, som kræver af eleverne og af skolen. Eleverne må være villige til at give afkald på individuelle privilegier og bidrage til det fælles, ligesom skolen må styrke det fælles ved fælles aftaler, fælles oplevelser og fælles aktiviteter.

Vi har netop gennemgået alle eleverne i lærergruppen, som en forberedelse til forældremødet den 1/11 og som en sikkerhed for, at vi har fokus på den enkelte elev. Jeg kan konstatere, at der falder mange, mange rosende ord om jeres børn, men selvfølgelig også nogle kritiske kommentarer, som vedrører enkelte elever. I evalueringen, som I modtager i uge 43 og til samtalen med kontaktlæreren den 1/11, vil I kunne høre nærmere om dette.

Til idrætsdagen den 24/9 fik eleverne ros fra de mange skoler, der var på besøg på skolen eller fra skoler, hvor eleverne var ude at undervise. F.eks. skriver en skole:

Kære Skyum

I skal være stolte af at have sådanne 4 dygtige elever på jeres skole… Samtlige af eleverne på alle 3 klassetrin gav 5-6 ud af en skala på 1-6 (hvor 6 var højest).

Jeg giver dem ret:-). Jeres udsendte elevers indslag var gode, og selvom de stadig er elever, tog de opgaven ganske naturligt. Valget af musik og takterne til indslagene passede godt, og øvelserne var varierede.  De gjorde et godt indtryk på mine kollegaer og ikke mindst mig.

Mvh…

 

Og brev fra en anden skole:

Kære elever, køkkenpersonale og lærere på Skyum

Vi er lige kommet ind i bussen på vej hjem fra idrætsdagen, og vi sidder nu og taler om vore oplevelser.

Alle – som i ALLE – elever har haft en dejlig dag. Elevernes egne tillægsord: fantastisk, cool, god, super, sej, hyggelig, hård, perfekt.

Lærerens oplevelse:

-Skyumelever: I er kontaktfulde, ansvarsbevidste, imødekommende, høflige, hjælpsomme og meget, meget dygtige.

-Lærere: godt koordineret og meget veltilrettelagt dag!

-Køkken: tak for kaffe og dejlig formiddagsmad!

Vi ses på Skyum!

Glade hilsner…

IMG_0063 IMG_0062 IMG_0030 IMG_0029 IMG_0008 IMG_0007

Til Åbent Hus dagen den 27/9 var eleverne de bedste ambassadører, vi overhovedet kan forestille os. Venlige, imødekommende, klar, parate, aktive, udadvendte, ærlige, ligefremme og dygtige til at fortælle om skolen og til at svare på spørgsmål fra gæsterne. Sådan! Den dag viste de deres skole frem, og ”stoltheden” og ejerskabsfølelsen var tydeligt til stede:)

Det er sjældent, at der står ting i vores interne dagbog, der skal følges op på, men det sker dog. F.eks. har drengene nu fundet på at bytte rundt på navneskiltene ved værelserne. Det går ikke! Derfor fik de til morgentimen besked på, at skiltene skal tilbage på de rette pladser, for ellers lukker vi for nettet på drengefløjen. Den medicin plejer at virke:)

Det sker, at det kniber med at overholde aftentiderne på begge fløje, for der er meget, der skal snakkes om…, men tiderne skal respekteres, så der er ro, så alle kan få deres søvn. Ellers kan eleverne ikke præstere det de skal den næste dag, og vi kan ikke levere den vare, vi gerne vil og som vi har lovet. Punktum!!!

Jeg ved, at elevernes første elevfest gik rigtig godt. Det siger både forældrehjælperne og eleverne. Forældrene bemærkede især elevernes glæde, at de passede på hinanden, at de ryddede op og at de tog Skyum-værdierne med, selvom de var væk fra skolen og selvom der kom alkohol i blodet. Ingen måttes hentes hjem, fordi de blev dårlige. Dejligt at eleverne kan feste sammen; det giver også fællesskab.

Næste elevfest er planlagt, og det bliver torsdag den 3/12. Snart kommer der igen brev til jer om hjælp til festen og levering af natmad. Håber det igen kan lykkes at få forældre til at hjælpe, selvom det er en torsdag aften.

Onsdag den 7/10 kl. 10.10 sidder jeg i cafeteriaet på Lerpytter. Lokalet er fyldt, for når der ikke spilles kampe, rykker eleverne fra de 5 skoler på skift indenfor for at få varmen, for at hygge.  Der spises madpakker, der spises pommes frites, der spilles bordtennis, der spilles musik og snakken går. ”Gamle” Skyum-elever kigger indenfor, snakker lidt. Har I pjækket, lyder mit spørgsmål. Nej, nej, vi har pause, siger de med et smil. Hyggeligt at møde dem og dejligt, at de kigger forbi.

Meget er i gang. Denne uge har – ud over NM fodbold – budt på blokdage i de boglige fag, for også den disciplin skal dyrkes på Skyum, så færdighederne løftes. Opholdet er også en forberedelse til at gå videre på en ungdomsuddannelse.

Torsdag den 8/10 kl. 8.15 spilles der igen fodbold på Skyum. Denne gang er det drenge 2, der spiller mod elever fra handelsskolen i Thisted og kl. 11.30 tager 4 hold til Nr. Nissum Efterskole for at spille håndboldkampe. Og i aften har vi venneaften med omkring 115 gæster på skolen. Hele tiden sker der noget…

I morgen fredag den 9/10 har eleverne et almindeligt formiddagsprogram, men over middag er der rengøringsinstruktion, for efter de første 10 uger byttes der rengøringsområder. En vigtig disciplin og igen et tegn på, at ca. ¼ af skoleåret er passe.

Erik Møller vender tilbage efter efterårsferien. Såret er helet så meget op, så han er klar til at komme på arbejde igen. Det er vi glade forJ

Tirsdag den 20. oktober kommer elevholdet 2016 – 17 på besøg og jeg er sikker på, at eleverne kan huske, hvordan det var, da de var på besøg for 1 år siden. Vi har næsten fuldt hus til 2016/17, faktisk har vi kun 3 pigepladser tilbage. Dejligt!

Den 21/10 er der NM slutspil for de 4 hold, der har kvalificeret sig, og i weekenden den 23/10 – 25/10 skal elever, der har taget træner-lederuddannelse i boldspil blive på skolen, for den weekend kommer der klubbørn på skolen, som de skal undervise og aktivere.

Weekenden efter, den 30/10 – 1/11, skal profilfagene spring og rytme blive på skolen, for i den weekend er det gymnaster, der skal undervises og aktiveres.

Søndag den 1/11 har vi forældremøde og vi glæder os meget til at se jer alle. I har modtaget invitationen, men nærmere vedr. samtaletidspunkter følger i uge 43.

Jeg minder om foredraget med Emilia van Hauen onsdag den 18/11 kl. 19.30, hvor vi håber, I har lyst til at lytte med sammen med jeres efterskolebarn. Fælles oplevelser er go´e:). Det bliver et foredrag med titlen ”Farvel succestyranni – og goddag til bidrag og relationer”, se bilag. Pris pr. person incl. kaffe og kage, kr 150,-. Eleverne er selvfølgelig gratis med.

I morgen, fredag den 9/10, får eleverne efterårsferie kl. 14.30 og I må gerne forkæle dem lidt, mens de er hjemme. Det fortjener de!

Men send dem glade afsted igen søndag den 18. oktober. Der venter meget godt, og vi glæder os til den næste periode med jeres børn.

Med ønsket om en rigtig god ferie og med tak for samarbejdet de første 10 uger af skoleåret.

Vi ses på Skyum…

Hanne Haldrup

 

 

 

The post Nyhedsbrev oktober appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Klar til DM, TILLYKKE

$
0
0

Drenge 1 og 2 gik hele vejen ved årets afsluttende NM i fodbold for efterskoler

I finalen sejrede Skyum 1 over Aabybro 1 med cifrene 2 – 1. Det var en både velspillet og meget seværdig kamp på højt niveau. Spillet bølgede frem og tilbage, men Skyum trak det længste strå og sluttede med en flot sejr. TILLYKKE DRENGE – VI ER SÅ STOLTE AF JER:) Det betyder, at vi er klar til DM for efterskoler, der spilles på Sjælland til foråret.

Drenge 2 ville det ligeså godt, så efter 2 – 2 mod Aabybro i ordinær spilletid, måtte de ud i forlænget spilletid på 2 x 5 minutter. Efter ca. 4 minutters spil, scorer Skyum til 3 -2 og det bliver slutresultatet. TILLYKKE DRENGE – VI ER SÅ STOLTE AF JER:)

Pige 1 spillede finale mod Aabybro 1. Pigerne spillede en rigtig god kamp, de kæmpede og fightede, men måtte se sig overvundet med cifrene 1 – 3. Vi håber så meget, at vi som 2´er får lov til at komme med til DM, men det er ikke afgjort endnu, så vi venter…

Pige 2 spillede også finale og også mod Aabybro 2. De kæmpede rø… ud af bukserne, var bagud 1 – 2 og i det sidste minut, fik Aabybro straffe, som de scorede på.

Men ALT I ALT ET FLOT NM-STÆVNE MED 4 SKYUM-HOLD I FINALER OG MED TO 1. PLADSER OG TO 2. PLADSER:)

Det er så sejt. Kæmpe stort tillykke

Vi ses på Skyum…

Drenge1_NM_vinder

Drenge1 – Nordjyske mestre :-)

Drenge2_Vinder_NM_B

Drenge2 – Vinder af B-rækken :-)

…………………..

Det er startet forrygende godt for Skyums hold til SLUTSPILLET VED ÅRETS NM-STÆVNE.

Skyums drenge 1 er i finalen, ligesom pige 2, og begge hold skal møde Aabybro i finalekampene.

Og pige 1 og drenge 2 følger trop. Også de to hold har vundet deres semifinaler og er klar til finalekampene mod Aabybro.

TILLYKKE til de 4 hold og KOM SÅ SKYUM. Vi går efter 1. pladserne…:)

Se resultater nedenfor

Onsdag den 21.10.2015

Thisted FC´s baner.

Bane 2: Kl. 09.30: Drenge A: Himmerlandscenterets Idrætsefterskole – Aabybro Efterskole: 1-3

Bane 3: Kl. 09.30: Drenge A: Skyum Idrætsefterskole – Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole: 3 – 1

Bane 6: Kl. 09.30: Pige B: Aabybro Efterskole 2 – Ranum Efterskole; Aabybro vinder

Bane 7: Kl. 09.30: Pige B: Himmerlandscenterets Idrætsefterskole 2 – Skyum Idrætsefterskole 2: 0 – 2

 

Bane 3: Kl. 11.00: Pige A: Himmerlandscenterets Idrætsefterskole – Skyum Idrætsefterskole. Uafgjort efter ordinær spilletid 2 – 2. Skyum vinder straffesparkkonkurrencen

Bane 2: Kl. 11.00: Pige A: Aabybro Efterskole – Hørby Efterskole: Aabybro vinder

Bane 6: Kl. 11.00: Drenge B: Aabybro Efterskole 2 – Rebild Efterskole: Aabybro vinder

Bane 7: kl. 11.00: Drenge B: Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole 2 – Skyum Idrætsefterskole 2: 2 – 8

 

Lærermøde/frokost: Kl. 12.15

 

Bane 3: Kl. 13.30: Drenge A: Finale

Bane 2: Kl. 13.30: Drenge A: 3-4 plads

Bane 6: Kl. 13.30: Pige B: Finale

Bane 7: Kl. 13.30: Pige B: 3-4 plads

 

Bane 3: Kl. 14.45: Pige A: Finale

Bane 2: Kl. 14.45: Pige A: 3-4 plads

Bane 6: Kl. 14.45: Drenge B: Finale

Bane 7: Kl. 14.45: Drenge B: 3-4 plads

The post Klar til DM, TILLYKKE appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Skoleligaen håndbold

$
0
0

Update fra Skoleliga Håndbold

Skyum lagde i dag fint ud til skoleligastævnet i Ikast. Drengene gik hjem med to sikre sejre og et nederlag. Super! Pigerne måtte “nøjes” med en uafgjort og en tabt kamp. På den igen, piger:)
Kl. 10.00 – Piger. Hal B. Skyum – Strib (10-10)
Kl. 10.50 – Drenge. Hal A. ISI – Skyum (19-15)
Kl. 12.30 – Drenge. Hal B. Skyum – Glamsdalens (19-10)
Kl. 13.20 – Piger. Hal A. ISI – Skyum (21-16)
Kl. 14.10 – Drenge. Hal B. Skyum – Strib (19-15)

 

The post Skoleligaen håndbold appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Emilia van Hauen

$
0
0

Åbent arrangement på skyum den 18/11 kl. 19.30 medEmilia van Hauen

Emilia van Hauen

”FARVEL SUCCESTYRANNI – OG GODDAG TIL BIDRAG OG RELATIONER”

Foredraget handler om:

 

– Bidrag og relationer er vejen frem til den ægte succes

– De 13 livsområder, hvor vi planlægger os til fiasko, selvom vi jagter successen

– Succes er ikke fakta. Det er en følelse. Og den kan vi selv skabe!

– Bedragersyndromet: Det vi (stort set) alle lider af

– Relationel og produktiv kapital: To nye begreber, der gør det nemmere at opnå ægte livssucces.

Foredraget er opløftende, oplysende og skarpt og I får belyst, hvordan tidens vilkår (fx Facebook, coaching og kendisser) har påvirket vores idealer til at blive uopnåelige – og hvordan I kan kysse disse håbløse idealer farvel! Og selvom livet ikke er matematik og kan sættes på formel, får I alligevel en praktisk model, der skaber overblik over, hvad der egentlig giver livet værdi. Gennem sjove og rørende historier, interessante eksempler og mindre øvelser vil I opdage, hvordan I hver især kan sige farvel til succestyranniet og i stedet have fokus på at styrke jeres fællesskab!

 

Billetter købes ved indgangen: 150, – incl. kaffe og kage

Alle er velkomne

 

Emilia van Hauen arbejder primært som foredragsholder, kommentator og trendrådgiver, og er en af landets mest citerede sociologer, når det gælder den aktuelle tidsånd og moderne menneskers livvilkår. Hun skriver fast for JyllandsPosten, Femina (har vundet Feminas pris: Årets Læserfavorit 2014), Børsen og Information. Hun bliver ofte brugt som kommentator på DR1, DR2 og TV2, og optrådt i flere internationale medier som BBC World, BBC, RTL, Libération, franske Elle mm. Senest var hun vært på programmerne ”Lev Stærkt” sendt på DR K.

 

 

The post Emilia van Hauen appeared first on Skyum Idrætsefterskole.


Skoleliga + efterskoleturnering + Rugby

$
0
0

Onsdag den 28-10 var det pige 2´s tur til at spille skoleligakamp mod Thyland Idrætsefterskole. Kampen blev spillet på vores egen bane og resultatet lød på 11 – 0, eller måske 11 – 1, til vores piger. Tillykke med sejren:)

Tirsdagens håndboldkampe i DGI-turneringen var både velspillede og gode. Der blev kæmpet, der blev sejret og tabt. Se resultater på http://minidraet.dgi.dk/turnering/1797

Mange elever var i hallen og gav super opbakning til holdene. Sådan!

Eleverne, der var på Svankjær, fortæller, at det var rigtig sjovt og så vandt de i øvrigt alle kampe. Sådan!

Vi ses på Skyum…

 

 

 

 

 

The post Skoleliga + efterskoleturnering + Rugby appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Pigefodbold- og matematiklærer søges

$
0
0

Skyum Idrætsefterskole søger fodbold- og matematiklærer pr. 1/1-2016

Bent har – efter 11 1/2 år på Skyum – besluttet at gå på pension pr. 31/12-2015. Bent har udviklet kolossalt meget på bl.a. pigefodbolden på Skyum; Bent er en ildsjæl; Bent er synonym med Skyum og han har været en meget konceptloyal medarbejder. Men nu søger vi Bents afløser.

……………………………….

Skyum Idrætsefterskole har en stærk idrætsprofil, og vi søger en topkvalificeret, engageret og dygtig ildsjæl til at varetage fodboldundervisningen på pigesiden.

Stillingen udbydes i samarbejde med FC THY Piger, så en kombinationsstilling er mulig. Ansøgere skal meget gerne have DBU´s A-træneruddannelse.

Funktionen på Skyum indeholder:

  • Undervisning på to ugentlige profiltræninger (morgentræning)
  • Undervisning på valghold fodbold piger
  • Undervisning på træner-lederuddannelsen fodbold
  • Deltagelse i mange stævner og turneringer med mulighed for at skabe synlige resultater
  • Udvikling af skolens fodboldprofil

Funktionen i FC THY Piger vil bestå i træning af de ældste piger.

Du bliver coachen, der får stor indflydelse på og kommer til at videreudvikle skolens pige-fodboldprofil.

Stillingen indeholder yderligere to matematikhold på fp10-niveau, kontaktlærerfunktion og tilsyn.

Som fodboldlærer skal du være ”fodboldgal”, men samtidig skal du kunne se værdien i og arbejde for det fælles efterskoleprojekt. Det er vigtigt, at du er en både empatisk og rummelig men også tydelig og autentisk rollemodel.

Samarbejdsvilje, godt humør, fleksibilitet og loyalitet er et must i arbejdet på Skyum Idrætsefterskole.

Vi er en 10. klasses idrætsefterskole med 172 motiverede og velfungerende elever; heraf godt 60 elever, der har valgt fodbold som profilfag i 2015/16.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Send din ansøgning som mail til hanne@skyum.dk og vedhæft relevante bilag hurtigst muligt eller senest fredag den 20/11. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skolen eller kigge på vores hjemmeside: www.skyum.dk

Vi ses på Skyum…

Skyum Idrætsefterskole

Tøttrupvej 15, 7752 Snedsted, tlf. 97936888, hanne@skyum.dk

 

The post Pigefodbold- og matematiklærer søges appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Forældremødet 1/11

$
0
0
IMG_08671 IMG_08682 IMG_08693 IMG_08704 IMG_08715 IMG_08746 IMG_08757 IMG_087810 IMG_08779 IMG_087911 IMG_088012 IMG_088113 IMG_088214 IMG_088315

ALT er gjort 100% klar til forældremødet for 2015/16. Græsset er klippet, flaget hejst, vinduerne pudsede, stolene stillet op og om lidt er kaffen klar…. Kl. 8.30 dukker de første morgenfriske forældre ind på skolen til kontakt-samtaler. I løbet af de næste par timer bliver der fyldt på p-pladserne og fyldt på skolen. Venlige, opmærksomme og smilende ansigter er dét, der møder os overalt.

I springcentret er Sportigan fra Nykøbing rykket ind med et imponerende udvalg af skitøj, som kan prøves og købes til go´e priser – og det tilbud er der mange, der benytter sig af.

Kl. 10.50 er der ikke én stol tom i hallen. Elevholdet 15 – 16 gør sig klar og går på gulvet til årets første opvarmning, troede vi, men det viste sig at være en opvisning!! Sådan!!! Sikken energi, sikken koncentration, sikken glæde, sikken charme – de er uimodståelige elevholdet 15 – 16, og vi må overgive os helt og totalt! Bifaldene brager, eleverne smiler, forældrene smiler og jeg sitrer. Allerede nu, den 1. november 2015. Hvordan bliver det så ikke, når vi skal ud til alle opvisningerne i foråret??

Det var i sandhed en stor oplevelse og en stor fornøjelse at se, hvordan ALLE gav sig max, for at vise, hvad vi, elevholdet 2015 – 16 kan præstere. Og det på bare 12 uger!

Derefter giver pigerne en prøve på, hvordan de arbejder i gymnatiktimerne og tilsvarende med drengene, der rykker ind i springcentret.

Samtidig er der travlhed i køkkenet, for under gymnastikken har de anrettet hjemmelavede tærter i uanede mængder, tærter med laks, tærter med skinke, tærter med oksekød og to salater. Og vi kan konstatere, at de smagte, for der blev næsten spist op. Håber alle blev mætte.

Samling i Kultuhuset, hvor eleverne indleder med fællessangen “Øde Ø”, og så er det tid til at “slå mave”, for 2. kapitel af historien om Rose og Rune bliver leveret fra talerstolen. Og der er ROS til elevholdet, for Rune og Rose og de øvrige 169 elever fortjener masser af ros, for de gør det bare godt. De er søde, de er rare, de er venlige, de er lydhøre og de er go´e til at bakke op om hinanden. Sådan!

Dagen slutter med faglærersamtaler og kaffe og lækre, hjemmebagte kager x 3. Og her blev der IKKE spist op, men kagerne og kaffen blev nydt sammen med snakken ved bordene i spisesalen og alle mulige andre steder.

TAK til eleverne for en fantastisk indsats på dagen.

TAK til forældrene for jeres venlige og positive deltagelse og tilsvarende respons. Vi håber, I fik gode samtaler og vi håber, I fik et indblik i livet på Skyum med elevholdet 2015 – 16.

Og endelig: TAK til alle medarbejdere for en fremragende indsats hele vejen rundt: pedeller, køkken, sekretær og lærere:)

Vi ses på Skyum…

 

 

 

 

 

The post Forældremødet 1/11 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Fodbold, håndbold og springcup

$
0
0

 

Opdatering kl. 22.00, se nedenfor

HVEM VAR DET, DER VANDT IDAG – DET VAR DEM FRA SKYUM AF…. Tillykke til pige 1 med en flot sejr på 2-0 over Gudenådalens Efterskole:)

IMG_0002 IMG_0003 IMG_0013 IMG_0020 IMG_0023 IMG_0031 IMG_0053 IMG_0058 IMG_0063 IMG_0067 IMG_0068 IMG_0077 IMG_0085

Og sejrene fortsætter. Drenge 2 har vundet 10 – 0 over Hald Eges 3. hold, ligesom drenge 3 har vundet 2 – 1 over Hald Eges 4. hold. Tillykke:) Det kører… Se film på facebook :-)

Aftenens håndboldkampe fortsatte næsten stimen af sejre. HF Mors U16, 2, division tabte desværre 20 – 22 til Lyngs. På den igen, drenge!!

IMG_0022-2 IMG_0031-2 IMG_0024-2 IMG_0027-2 IMG_0020-2 IMG_0017-2 IMG_0013-2 IMG_0009-2 IMG_0003-2 IMG_0006-2 IMG_0007-2 IMG_0001-2

Dernæst gik kampen i 1. division igang mod Aalborg. I startopstillingen har vi 6 nuværende Skyum-drenge på holdet og 1 dreng fra sidste års elevhold; og i alt 9 Skyum-elever er på holdet. Vi er på HF Mors` 2. hjemmebane eller mon det er hjemmebane 1???

Hallen er tæt pakket med forældre, andre med interesse for håndbold og SKYUM-ELEVER i overtal;musikken drøner ud af højtalerne, heppebanden er klar i hjørnet af hallen og kampen fløjtes i gang. En af vores fodbolddrenge udbryder: Gad vide, hvad de drenge får at spise??De er jo kæmpe store og de er ikke ældre end mig!!!!.

HF, HF, HF lyder det fra det totalt veloplagte heppekor og HF lægger ud med scoring: 1-0

Det bliver til 1 – 1, 2 – 1, 3 – 1 efter scoring fra Tilsted på kontra; 3 – 2, 3 – 3. Hurtigt spil, tempo – tempo – tempo. 4 – 4 efter 6 minutters spil. ; Spillet fortsætter 6 – 6; 7-6 Sebastian….Hinnerup; 7 – 7 og skud i paraderne. Noget sker… 7 – 8 efter 12 minutter; 7 -9 efter 16 minutter. HF kommer tilbage 9 – 10. Ålborg dækker godt. 10 – 11 og efter 25 minutter er stillingen 11 – 12. Halvlegen slutter med et pragtmål af den “gamle” Skyum-elev og 1. halvleg slutter 12 – 13.

2. halvleg går i gang. HF Mors målmanden har haft mange gode redninger i 1. halvleg, men det bliver bedre og bedre. Mange supergode redninger betyder, at stillingen efter 10 minutter er 15 – 15. Endelig er vi med igen. Straffe giver 16 – 15; super redning og 17-15. Det kører!

Der er MAX stemning i hallen anført af en gruppe totalt veloplagte Skyum-drenge med trommer, sang og klap:) Ålborg er et tegneseriehold… Ja, det må man godt i håndbold!!

18-16 efter et FLOT mål i undertal. Efterfølgende en pragtredning af målmanden. 17 minutter er spillet. En HF-spiller må ud pga. næseblod. 19 – 16, 19 -17. 20 – 17 på kontra af Jeppe Borregaard. 9 minutter tilbage. Kontra, men… på stolpen. Endnu en redning af Nicklas. Heppekoret stresser AaB med buh og bæh – det må man også i håndbold…. 21 – 18 efter et flot indspil til stregen.

6 minutter igen. 22 – 18 på kontra; 22 – 19. 41/2 minut igen – redning af Nicklas på et vigtigt tidspunkt. 3 1/2 minut 22-20. Det bliver til 23 – 20 og slutresultatet lyder på 24 – 20. Kæmpe stort tillykke til HF Mors-holdet = Skyum-holdet:)

Sikken aften i hallen på Skyum.  Det var ikke skoleholdet, der spillede, men med så mange Skyum-elever på holdet føltes det sådan – og de fik opbakning som var det skoleholdet, der spillede.

En fantastisk dag og aften på Skyum slutter med kreds omkring spillerne og HVEM VAR DET DER VANDT I DAG? DET VAR DEM FRA HF AF.

ARTIKEL FRA NORDJYSKE.DK

TAK til spillerne for en fantastisk oplevelse. Håndbold på højt niveau med tempo og spænding til det sidste.

Og TAK til heppekoret for total god opbakning. I gav bare go´stemning i hallen sammen med resten af elevholdet. Det du´r:)

IMG_0104 IMG_0101 IMG_0100 IMG_0094 IMG_0090 IMG_0083-2 IMG_0079-2 IMG_0076-2 IMG_0070-2 IMG_0059 IMG_0055-2 IMG_0061-2 IMG_0053-2 IMG_0045-2 IMG_0037-2 IMG_0035

…………………..

Tirsdag den 4/11 spiller drenge 2 og drenge 3 skoleligakampe i fodbold på Hald Ege Efterskole og pige 1 spiller skoleligakamp på Skyum mod Gudenådalens Efterskole kl. 10.00.

Tirsdag aften den 4/11 spiller HF Mors hjemmekampe på Skyum, for vi har mange drenge på de to hold. U16 2. division spiller turneringskamp mod Lyngs kl. 18.30 og kl. 20.00 spiller HF Mors U16, 1. divisionskamp mod Aalborg.

Torsdag den 5/11 er det springernes tur  til at deltage i konkurrence på Bøvling Idrætsefterskole, hvor 5 skoler dyster mod hinanden: Brejninggaard, Lyngs, Bøvling, Lomborg og Skyum. Der springes på bane og trampet. Vi har 25 drenge og piger med til stævnet. Held og lykke

Onsdag den 11/11 skal pige 1 fodbold til Tilst ved Århus til Final 4 i DBU´s pokalturnering for efterskoler.

Alle er velkomne til at komme og kigge på

HELD og LYKKE til holdene og HELD  og LYKKE til springerne.

KOM SÅ SKYUM!!!!

 

The post Fodbold, håndbold og springcup appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Landsstævne 2017

$
0
0

Landsstævnet 2017smiley%20face%20thumbs%20up%20cartoon

 

JUBII! Vi har besluttet, at vi deltager i Landsstævnet 2017 i Ålborg.

Det bliver et tilbud, som eleverne kan vælge til eller fra.

Endnu har vi ikke lagt os helt fast på, hvordan det kommer til at foregå, men tilbuddet er rettet til elever, der vil lave gymnastik. Altså både dedikerede gymnaster, men også andre elever, der gerne vil lave gymnastik og deltage på det store efterskolehold til Landsstævnet.

Skoleåret bliver dermed på 44 uger. Elever, som ikke ønsker at deltage, får skolepengene refunderet for 1 uge. Men mere info omfølger i løbet af skoleåret 2016 – 17.

Deltagere skal yderligere forvente en merudgift, for det er dyrt at deltage i Landsstævnet.

Vi ved, at mange elever er glade for, at vi deltager, og vi glæder os      

Vi ses på Skyum…

The post Landsstævne 2017 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Sejrene fortsætter

$
0
0

Det kører for Skyum, det kører endda max godt:) Vi kan næsten ikke få armene ned…. Fodboldeleverne tonser derudaf!

Dagens kampe i skoleligaen gav to overbevisende sejre.

Skyums drenge 2 lagde ud med at vinde 8 – 1 over Lægaarden 3 i skoleliga 2. BRAVO:)

Skyums drenge 1 fulgte efter med en overbevisende sejr på 6-2 over Lægaarden 1 i skoleliga 1. BRAVO:)

 

Tirsdag den 17/11, har  pige 2  og drenge 3 spillet skoleligakampe i fodbold på Salling Efterskole.

Og pigerne vandt så lige 1 – 0 over Salling 1. BRAVO:)

Drengene fulgte efter og vandt 4 – 3 over Salling 1. BRAVO:)

 

 

The post Sejrene fortsætter appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Velkommen til et døgn på Skyum

$
0
0

Kære idrætsforeninger, som har gymnastikhold i alderen ca. 5. klasse – 8. klasse.

Vi vil gerne på Skyum Elevforenings vegne invitere jer og jeres gymnastikhold til ”Et Døgn på Skyum” med masser af sjove og udfordrende aktiviteter.

Døgnet ligger den 9/1 kl. 15.00 til den 10/1 2016 kl. 15.30. Prisen er 150 kr. pr. barn og 75 kr. pr. instruktør, hvori der er medregnet mad og drikke samt en overraskelse lørdag aften.

Ta´ jeres børn med til et FEDT DØGN på Skyum med masser af aktiviteter og sjov.

Efter tilmeldingen vil I få tilsendt et endeligt program, hvor I kan få indblik i, hvordan døgnet vil forløbe, samt en pakkeliste.

Allerede nu kan vi afsløre, at der kommer til at være underholdning lørdag aften i en eller anden form.

Tilmelding kan ske pr. mail på: Sanne150696@hotmail.com indtil mandag d. 14/12 2015.

Vi beder jer skrive, hvor mange børn (drenge og piger) og instruktører I kommer, samt hvilken aldersgruppe gymnasterne er.

Betalingen sker kontant ved ankomsten lørdag.

Vi håber på at se så mange glade gymnastikbørn og instruktører som muligt til et fedt døgn på Skyum!

Nærmere program følger, når I tilmelder jer

Vi ses på Skyum…
Med venlig hilsen

Elevforeningens bestyrelse; Sanne Fuglevig, Mike Thinggaard, Mark Hvid, Emma Tønder, Morten Klit, Mie Sloth, Frederik Rokohl Svenningsen, Laura Kjelstrup & Nikolai Josefsen.

 

The post Velkommen til et døgn på Skyum appeared first on Skyum Idrætsefterskole.


Håndbold mod 14-15

$
0
0
IMG_091715 IMG_091614 IMG_091513 IMG_091412 IMG_091311 IMG_091210 IMG_09109 IMG_09078 IMG_09067 IMG_09026 IMG_09015 IMG_09004 IMG_08993 IMG_08972

Tirsdag den 17/11 koger hallen igen på Skyum, for 1. holdene elevholdet 2014/15 spiller håndbold mod 1. holdene 2015/16. Årets vigtigste kampe, næsten… for meget er på spil!

Ud over de to hold, møder ca. 70 elever fra 14/15 ind for at bakke op om deres hold og for at besøge deres gamle skole. Ejerskabsfornemmelsen er fortsat til stedeJ

Elevholdet 2015/16 er klar på sidelinjen og heppekoret har trommen med. En kontaktgruppe har forberedt det store set-up. Der er hentet “klapvifter” i Jyske Bank, stole og speakerbord er stillet op, musikken er klar, lyset slukkes og spotlys på holdene, da de løber ind og præsenteres i bedste Liga-stil.

Sikken kulisse for 4 Skyum håndboldhold på alles hjemmebane; alle ca. 270 unge på 16-17 år med rodfæstede Skyum-rødder!

Kl. 19.02 fløjtes pigekampen i gang. Der spores en vis nervøsitet, for først efter 31/2 minut falder det første mål. Efter 10 minutter er stillingen 3 – 2 til 14/15 og 1. halvleg slutter med en føring på 7 – 5 til 14/15. Ikke mange mål! 2. halvleg går i gang og efter 2 minutter udlignes til 7 – 7. Så er 15/16 med, men efter 18 minutter har 14/15 taget føringen og stillingen er 16 – 12. Slutresultatet lyder 21 – 14 til 2014/15. Tillykke. Begge hold kæmpede og fightede og med fair-play som medspillerJ

Hvem var det, der vandt i dag? Det var dem fra Skyum afJ

Kampens spiller kåres, og det bliver Sanne 2015/16. Velfortjent og tillykke!

Kl. 20.05 er der indløb til drengekampen, og 14/15 er anført af cheftræner Guldhammer i jakkesæt og med chefmappen under armen. Han følges af holdet, store og fysisk stærke drenge, assistentræner Bro og holdleder Langer.

Kampen fløjtes i gang og også her spores en vis nervøsitet, for der må tre angreb til, før 14/15 lægger ud med en scoring til 1-0. Det er startskuddet til en tæt og intens kamp, hvor største målforskel igennem hele kampen er på 3.

Det bliver til 2 – 0 på straffe, reducering til 2 – 1 og efter 8 1/2 minutters spil er stillingen 3 – 3. Trommen banker, der klappes, der råbes, der piftes; elevholdene 14/15 og 15/16 er på skift oppe at stå, når der scores og musikken drøner ud af højtalerne efter hver scoring. Super stemning i hallen og…

SUPER, SUPER, SUPER FLOT HÅNDBOLDSPIL af de to Skyum-hold, der matcher hinanden rigtig godt – på trods af 14/15´s fysiske overlegenhed.

Efter 15 minutter i 2. halvleg: SCORINGSKRISE. 15 – 15 er stillingen og først efter 5 minutter, i det 20. minut, scorer 2014/15 til 16 – 15, men udligning umiddelbart efter til 16 – 16 i undertal.

22 minutter og 45 sekunder, viser uret; 2 minutter og 15 sekunder tilbage og stillingen er 17 – 17. Der kæmpes indædt om hver en bold og endelig, omsider, kommer 2015/16 foran ved stillingen 18 – 17.

Der udlignes igen, 18 – 18, hallen koger; 24 minutter og 17 sekunder er spillet. 2015/16  i angreb; alle er oppe at stå; spændingen er uudholdelig og skud… på stolen. Kampen fløjtes af, uafgjort 18 – 18.

Kampen SKAL afgøres, så straffekastkonkurrence. Og her…lægger 14/15 ud med at brænde, 15/16 scorer, 14/15 scorer, 15/16 brænder – SPÆNDING, stillingen er 1 – 1; 14/15 brænder igen, 15/16 scorer til 2 – 1; 14/15 scorer 2 – 2; 15/16 scorer 3-2; 14-15 scorer 3 – 3 og til allersidst scorer 15/16, så slutresultatet lyder på en SEJR til 15/16. TillykkeJ

Hvem var det der vandt i dag? Det var dem fra Skyum afJ

Kampens spiller kåres, og det blev Tilsted 2015/16. Velfortjent og tillykke!

Sikken aften i hallen på Skyum. TAK for to gode kampe; der blev gået til stålet, der blev kæmpet og fightet, men på en absolut sober måde! Sådan Skyum 14/15 og Skyum 15/16.

Tak til kontakt-gruppen, der havde lavet et flot set-up til kampen.

TAK for besøget til de mange ”gamle” elever. Det var dejligt at se jer igen, det er en fornøjelse at have jer på besøg, og næste gang vi ses bliver (måske) til Julemarkedet den 29/11.

Elevholdet 2015/16 trisser videre til foredragssalen, hvor de på storskærm ser Danmark spille mod Sverige. Ikke ét ord mere om den kamp!

Vi ses på Skyum…

 

 

The post Håndbold mod 14-15 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Juleshow – julemarked

Nyhedsbrev november

$
0
0

Kære forældre

Vi kan ikke få armene ned…., for jeres børn/vores elever kører derudaf. De er simpelt hen yderst behagelige at være sammen med: de trives, de er glade, de spiser, de dovner, de tonser, de tumler, de sover, de springer, de hopper, de danser, de fungerer og VI lever i allerbedste velgående. Gad vide, hvor længe det bliver ved? Det er jo nærmest ”slaraffenland”. Ja, ikke nogen opfordring til andet…, vi nyder det, vi er glade og vi glædes over samværet med jeres børn  og indstillingen i hverdagene.

Og samtidig vælter det ind med flotte præstationer og resultater til springcup, til fodbold- og håndboldkampe. Gad vide, hvor længe det bliver ved. Vi må da tabe på et tidspunkt? Det kom jeg til at nævne til morgentimen…, og straks mærkede jeg elevernes reaktion, så det ændrede jeg hurtigt til: Men vi fortsætter selvfølgelig med at sejre:)

……..

Til en formiddagsforfriskning for en tid siden på en kold, våd og blæsende efterårsdag, overraskede køkkenet med varm kakao og flødeskum. Åh, det er lækkert. UHM, AAH, IHH – det er ligesom juleaften, lød det, og skal vi ikke have det hver dag?

…..

Sammen med al sporten, den boglige undervisning og efterskolelivet i øvrigt, er 4 elever i gang med at skrive manus til årets juleshow. 4 elever, der arbejder totalt målrettet, engageret og selvstændigt. Der er knyttet lærere til som hjælpere, men indtil videre har de nærmest været overflødige. Flot og spændende hvad det bliver til:) Det får I og vi at se til julemarkedet den 29/11.

Tirsdag den 23/11 annulleres den almindelige undervisning kl. 13.00 – 17.30, for den eftermiddag øves den lille opvisning, som vi viser til julemarkedet den 29/11. Også her er ros til elevholdet, for gymnastiklærerne er tilfredse med elevernes vilje til at ville lære; viljen til at ville avler evnen til at kunne:). Så glæd jer – der bliver noget at se på den 29/11.

Onsdag den 24/11 går show-eleverne og skolebandet fra den almindelige undervisning, for den dag starter de med at øve årets show. Samme dag tager 4 håndboldhold til Thyland Cup, se nedenfor.

Torsdag den 25/11 har vi en almindelig formiddag, dog øver show-eleverne og skolebandet, og fra kl. 13.00 går det for alvor løs. Her starter produktionen til julemarkedet, så fra den dag vil det syde og boble af jul på Skyum. Jingle bells, jingle bells, Jingle all the way…, brunkager, vaniljekranse, adventskranse, juledekorationer, bolsjer, karameller, nisser og meget, meget mere vil fylde skolen med duft og smag og stikken!

Vi håber, at mange af jer har tid og lyst til at komme og hjælpe til fredag og/eller lørdag, så vi får produceret kvalitetsvarer i store mængder til salg søndag den 29/11. Den dag skal I have kontanter og poser med til at slæbe alle herlighederne med hjemJ I restaurant Skyum, kan der købes supper  ad libitum, så I også kan få middagsmad.

Vi anbefaler, at I fordeler jer til opvisningen og showet, for ellers vil det knibe med plads i både hallen og Kulturhuset. Gymnastikken vises kl. 10.30 og 14.30 og showet kl. 11.00 og 15.00.

…………..

En tirsdag har vi medarbejdermøde. Pludselig rives døren op og en af drengene med kasket på hovedet udbryder: Kan jeg få en nøgle til cykelskuret.  Alle kigger op, og drengen får at vide, at han skal skifte kasketten ud med en cykelhjelm og banke på, når døren er lukket. Drengen får nøglen, og vi griner lidt. 3 minutter senere banker det hårdt på døren, bank – bank – bank. Kom ind, bliver der sagt og ind træder drengen med cykelhjelm på hovedet. Jeg vil bare lige aflevere nøglen med tak for lån, siger han med et stort smil. Og så må vi smile igen – det var altså komisk! Men han fik det lærtJ

…………………….

Og så et lille tilbageblik. Tøseweekenden den 13/11 – 15/11 blev en rigtig god og sjov weekend med mange aktiviteter. Så mange, så ikke alt kunne nås og så mange, så pigerne søndag fik tilbud, de kunne deltage i, men ikke noget obligatorisk. Mange trængte bare til at slappe af, lave lektier o. lign. Vi håber, at weekenden har været med til at give ekstra gødning til pigefællesskabet, selvom det i forvejen fungerer rigtig godt – ligesom drengefællesskabet – og ligesom det store fællesskab!

Lipdup´en, der ligger på facebook, giver problemer på mobile enheder. Desværre er det ikke noget, vi kan gøre noget ved, for det handler om ophavsrettigheder til musikken, men I skulle gerne kunne både se og høre den på computer. Lørdag aftens modeshow var i en klasse for sig, for pigerne levede sig totalt ind i deres roller, og deres performance var imponerende. Lærerne var meget begejstrede, nærmest overvældedeJ. Vi håber, der kommer en lille video på et tidspunkt.

Foredraget med Emilia Van Hauen var spændende og rigtig godt. Desværre havde vi ikke mange gæster, men de, der var her, fik en oplevelse med fra en meget vidende, struktureret og veltalende foredragsholder.

Et kig fremad

Fra fredag den 11/12 og frem til onsdag den 16/12 afvikler vi terminsprøverne efter flg. plan:

Fredag den 11/12 kl. 8.00 – 11.00: Skriftlig engelsk

Mandag den 14/12 kl. 8.00 – 12.00: Dansk stil med adgang til internettet

Tirsdag den 15/12 kl. 8.00 – 12.00: Matematik med adgang til internettet

Onsdag den 16/12 kl. 8.00 – 11.00: Skriftlig tysk

Eleverne skal selv medbringe alle tilladte hjælpemidler.

Om eftermiddagene udarbejder eleverne deres obligatoriske selvvalgte opgave, som de fremlægger torsdag den 17/12.

Onsdag den 16/12 får I mulighed for at se deres udstillinger og for at høre nærmere om ungdomsuddannelserne. Invitationen er sendt til jer.

OSO-opgaven vurderes med en udtalelse og en karakter, hvis eleverne ønsker det. Både terminskarakterer og OSO-udtalelser/karakterer udleveres til eleverne efter jul.

Nu ser vi frem til julemarkedet søndag den 29/11, hvor julemåneden for alvor sparkes i gang. Der pyntes op, især på pigefløjen, og der dukker pakkekalendere op på både drenge- og pigefløjen. Der skal forkæles lidtJ.

Fredag den 18/12 og lørdag den 19/12 juler vi totalt igennem, og vi holder ferie den 19/12 kl. 13.00.  Med hjem på ferie, får eleverne et bilag med deres standpunktskarakter, og Årsskrifter til jer og til andre i jeres lokalområder, som vi beder om, at de omdeler FØR jul. Mind dem venligst om det. Vi sparer et anseeligt beløb i porto, når eleverne omdeler – penge, der på anden vis kommer eleverne til gode.

Og så, lørdag den 2/1, møder eleverne ind efter en dejlig juleferie med taskerne pakket til årets skitur. Mere info følger i løbet af december.

Vi ses på Skyum…

Med ønsket om en god weekend og på gensyn den 29/11

Hanne Haldrup

………………………………………………………………………….

Foreløbig oversigt over kampe uge 48 – 50

Selvom vi har forlænget weekend mandag den 23/11, er der to håndboldhold, der skal møde tidligt ind (kl. 15.00), for de skal til DGI-turnering på Farsø Efterskole, hvor de spiller efter flg. program:

18.00: Skyum drenge 3 – Onsild Idrætsefterskole

18.45: Skyum pige 1 – Onsild Idrætsefterskole

19.30: Skyum drenge 3 – Farsø Efterskole

20.15: Skyum pige 1 – Farsø Efterskole

 

Onsdag den 25/11 deltager vi i et håndboldstævne, Thyland Cup, hvor vi har to pige- og to drengehold med

Pulje A, drenge: HCI1, Aabybro, Skyum 1 og 2

Pulje A, piger: Thyland, HCI 1, Sportscollege Mors, Skyum 1

Pulje B piger: Aabybro, HCI 2, Skyum 2

Stævnet starter kl. 8.00 og slutter omkring kl. 16.00

 

Onsdag den 2/12 er der skoleligakampe i fodbold på Hald Ege Efterskole:

Pige 1 kl. 9.30

Drenge 1 kl. 11.00

Samme dag er der indefodboldstævne på Galtrup Efterskole, hvor vi deltager med pige – og drengehold.

 

Tirsdag den 8/12 er der skoleligakampe fodbold på Skyum

Pige 1 kl. 10.00

Drenge 1 kl. 11.45

Og samme dag DGI håndboldturnering på Salling Efterskole

 

Torsdag den 10/12 tager 14 elever til Middelfart til de Individuelle Landsmesterskaber i badminton

 

The post Nyhedsbrev november appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Uge 48

$
0
0

Julen sniger sig ind på Skyum. I vinduer står små dekorationer med lys; der er sat 1 juletræ op i hall´en, 1 i spisesalen og 1 udenfor og i løbet af i dag, kommer der både pynt og lys på. Vinduerne pudses i spisesalen og det er endnu et tegn på, at der også bliver gjort klar til udsmykning der, ligesom der hver morgen tændes stearinlys, hygge:)Billedresultat for clipart jul

På lærerværelset står poser med gaver til Amerikansk Lotteri, ved pedelværkstedet ligger store dynger grene, gran, fyr, kogler og andet naturmateriale, som er klar til at blive brugt til de smukkeste dekorationer, der kan købes til Julemarkedet på søndag. Men vi mangler vist store fade og andet godt til at lave dekorationerne på, så ta´ bare mere med på fredag og lørdag:)

Et smut på pigefløjen bekræfter, at vi nærmer os julemåneden: lyskæder, stjerner, farverige glaskugler, små nissehuer i karton og meget, meget mere.

Nu mangler vi bare, at Julesneen falder hvid,så vi kan høre Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti, så Søren Banjomus kan spille Skillema-dinke-dinke-du, og så nissen på loftet kan få sin julegrød.

julemand med rensdyr

……………………………………..

Uge 48 er en uge med et meget blandet program. Udover almindelig undervisning, er der mange andre aktiviteter:

Mandag den 23/11 havde vi blandede hold af drenge 2/3 og pige 1/2 til DGI-turnering i håndbold på Farsø Efterskole og begge hold vandt sikkert. Tillykke

Drengene vandt 20 – 11 over Onsild og 36 – 6 over Farsø!!!

Pigerne vandt ligeså overbevisende over både Onsild og Farsø!!

…………….

Tirsdag den 24/11 blev der øvet gymnastik fra 13.00 – 17.00, for vi skal være klar til JULEMARKEDET søndag den 29/11 med en ”lille” opvisning, som ikke er så lille endda. Glæd jer til at se elevholdet 15 – 16 på gulvet:)

…………………..

Onsdag den 25/11 startede show- og musikeleverne ud med at øve til årets JULESHOW søndag den 29/11. Det er en totalt selvkørende gruppe, som er totalt engagerede og vi glæder os for VILDT til at se SHOWET:)

…………………….

Onsdag den 25/11 tog 4 håndboldhold til Thyland Cup, hvor flg. skoler deltog: Sportscollege Mors, Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, Aabybro Efterskole, Thyland Efterskole, Galtrup Efterskole, Onsild Idrætsefterskole, Sjørring Folkeskole.

Der blev spillet i A- og B-puljer, og vi havde to hold med i drenge A – puljen:

Skyum 2 – Aabybro 1: 12 – 11

Skyum 2 – HCI 1: 16 – 6

Skyum 2 – Skyum 3: 17 – 14

Skyum 3 – HCI 1: 8 – 8

Skyum 3 – Aabybro 1: 7 – 11

TILLYKKE TIL DRENGE 2 MED EN FLOT 1. PLADS TIL ÅRETS THYLAND CUP og flotte kampe af 3. holdet. Det ga´ så lige en pokal mere, så vi må have ryddet op i skabet, så der bliver plads til alle de nye, som elevholdet 15 – 16 henter hjem til skolen!

 I pige-rækken havde vi et hold med i A-rækken og 1 hold i B-rækken

Skyum 1 – Thyland: 19 – 2

Skyum 1 – Sportscollege Mors: 14 – 10

Skyum 1 – HCI 1: 10 – 11

Pige 2 spillede i B-gruppen, hvor de tabte til Aabybro og HCI 2

Pigerne spillede godt, men ØV, ØV – lige ved og næsten…

……………………

I dag torsdag den 26/11 skulle drenge 3 have spillet skoleligakamp i fodbold mod Galtrup 1, men desværre stod en del af banen under vand i går, så vi besluttede at flytte kampen. Det skulle vi nok ikke have gjort, for i dag er banen klar:)

Kl. 10.00 samles alle igen i hallen, for opvisningen skal finpudses:)

Og så…. kl. 13.00 starter produktionen til ÅRETS JULEMARKED

På Skyum har vi det som i decembersangen. Vi glæder os til på søndag og dagene flyver af sted…

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember.

Den dejligste måned i nissernes land.

Der er men’sker som kulden er slem for

men for nisser er isen det rene vand

og dagene flyver af sted som en fugl.

Det’ sørme – det’ snart – det’ jul.

 

The post Uge 48 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Jul, jul, jul

$
0
0

JULFORBEREDELSER over alt

Straks man nærmer sig Skyum, ses at noget er på færde. På p-pladserne holder mange biler, ved indgangene ligger gran og så snart man træder indenfor, dufter det umiskendeligt af JUL! Fra foyeren ved springcentret trækkes man via julemusik og dufte op af gangen til først legerummet, hvor der fremstilles de smukkeste og mest kreative dørkranse, dekorationer, juletræer og adventskranse. Der er gran og grene og kogler og bark og ler og oasis og fade og skåle og bånd og stearinlys i alle mulige udgaver og farver. De fingersnilde mødre “kaster” sig over udvalget og i løbet af ingen tid, står der de flotteste og mest unikke dekorationer!

Videre til lokale 3 og 4, hvor de kreative fingre for alvor er i gang med at flette, at sno, at filte, at trække perler på snor, at folde stjerner, at lave små nissehuer til små nisser og alt muligt andet. Det kræver virkelig tålmodighed og fingersnilde. – Hvis prisen skal sættes efter hvor lang tid det tager at lave en stjerne, så bliver den dyr, siger en mor:)

I lokale 1 og 2 er der for alvor gang i bagningen: Vaniljekranse, brunkager, pebernødder, citronspecier, knækbrød og meget mere sammen med træstammer, juleguf og brændte mandler. UHM – det dufter og det smager:)

I det nyrenoverede musiklokale er der stillet borde op og komfur, for her koges bolsjer i den helt store stil. Med banansmag, med appelsinsmag, med lakridssmag og samtidig pakkes lakridskarameller, flødekarameller, jordbærkarameller og mangokarameller ind i cellofan. 1 karamel pr. stk. cellofan. Noget af arbejde, men det ser brandgodt ud:)

I Kulturhuset øves og øves og øves. Showet køres igennem igen og igen; musikken køres igennem igen og igen. Stressniveauet er middel, siger lærerne. Lys- og lydfolk sidder klar på deres pladser og her kræves tålmodighed. Samtidig er mediegruppen i gang med at lave videoindslag til showet, ligesom pr-gruppen tager billeder, laver små videoer mv.

I køkkenet gøres der klar til frokost: byg selv kyllingesandwich til alle eleverne og de mange forældrehjælpere og store søskende som er taget med til Skyum for at give en hånd med. Udenfor har en gruppe elever og fædre plantet utallige træer, som de vil kunne se vokse over de næste mange år:)

Spisesalen er forvandlet! Der er pyntet op og der er sat ekstra borde ind, så der bliver plads til de mange, som ønsker at købe supper ad libitum til frokosten i morgen.

På vej ud  – fra runden på skolen – er cafeen, der er indrettet i foredragssalen og springcentret ved at være klar. Røde duge, gran og julepynt skaber en hyggelig ramme. I morgen vil man kunne købe alle mulige lækkerier og man vil kunne sætte sig og hvile sig lidt.

Søndag den 29/11 vil skolen være forvandlet til en stor julestue, hvor der kan købes og handles og hvor der vil være gymnastikopvisning og show i “verdensklasse”.

TAK til de mange forældre, bedsteforældre, søskende og andre som har givet en hjælpende hånd med og TAK for de mange flotte gaver til Amerikansk Lotteri.

Vi glæder os til at byde jer alle indenfor til JUL på SKYUM 2015

Vi ses på Skyum…

 

 

 

 

The post Jul, jul, jul appeared first on Skyum Idrætsefterskole.

Viewing all 192 articles
Browse latest View live