Quantcast
Channel: Skyum Idrætsefterskole
Viewing all articles
Browse latest Browse all 192

Afslutning

$
0
0

ALT er gjort klar til afslutningen på Skyum 2016. Taskerne er pakket, græsset slået, hækkene klippet, gruset revet, vinduerne pudsede, flaget hejst, kagerne bagt, beviserne pakket, talen skrevet og kl. 15.00 mødes alle i Kulturhuset til det allersidste forældremøde for elevholdet 2015-16.

IMG_2761 IMG_2762 IMG_2763 IMG_2764 IMG_2765 IMG_2766 IMG_2767 IMG_2768 IMG_2769 IMG_2770 IMG_2771 IMG_2772 IMG_2773 IMG_2774 IMG_2775 IMG_2776 IMG_2779 IMG_2781 IMG_2782 IMG_2783 IMG_2784

I talen, hvori der er lånt udsagn fra elevernes årsrapporter, lyder det bl.a.:

  • Ah, siger Rose og strækker sig. Hvor har det bare været nogle fede afslutningsdage med total hygge og snak og grin og gråd. Ja og alt for lidt søvn, supplerer Rune.

Det er torsdag den 23. juni 2016. Eleverne har sovet i hallen, de har været i bad og de har fået mad. Om lidt, om nogle timer kommer forældrene og henter dem, og så er det slut. Helt slut. Punktum for efterskoleopholdet på Skyum 2015 – 16.

Rose har mindebogen i hånden. Hun og Rune mødes på det faste sted i springcentret. Hun lukker bogen op og på den første sider står der:

  • Det er umuligt, sagde tvivlen
  • Det er farligt, sagde frygten
  • Det er unødvendigt, sagde fornuften
  • Gør det alligevel, hviskede hjertet

Hun lægger bogen fra sig og lader tankerne spole tilbage til skolestart.

  • Inden jeg startede på Skyum, havde jeg ingen forestilling om, hvad jeg skulle forvente. Frygten og tanken om, at jeg havde taget det forkerte valg var nok det, der fyldte mest i mig. Men nu står jeg her, næsten 11 måneder senere og vil ikke bytte dette ophold for noget andet.

Rune kigger på Rose og piller lidt ved hendes lange lyse hår. Han er tavs, tænksom, men siger så:

  • Skyum har for mig været den fedeste oplevelse, jeg nogensinde har prøvet. Det er som om, at man får sig en helt ny familie i et helt år. Hvis jeg kunne få lov, så gjorde jeg med glæde det hele igen sammen med disse fantastiske mennesker….
  • Ja, supplerer Rose. Skyum har været en fornøjelse. Faciliteterne, omgivelserne og ikke mindst lærerne har været exceptionelt gode til at danne rammerne for mit år her på Skyum.

De kigger på hinanden og blikkene siger alt: Godt vi gjorde det – godt vi lagde tvivlen og frygten væk, godt vi lod hjertet bestemme.

  • Har du tænkt på, at om 5 uger er det 172 andre unge, der skal overtage vores skole, vores værelser, vores senge, spørger Rose med bævrende stemmen.
  • Hmm, ja det har jeg, men det bliver aldrig det samme for dem, som det har været for os. Det bliver aldrig ligeså godt, det ved jeg, slår Rune fast.

 I vil ikke blive glemt, lyder det fra talerstolen. I, elevholdet 15 – 16, har manifesteret jer som et usædvanligt godt elevhold. Et hold, der har sat spor som dedikerede efterskoleelever. Et elevhold med en super positiv indstilling til at bidrage og være sammen, og vi glæder os til at se jer til gensynsaften den 1. september.

……….

Videre i talen fortælles det bl.a., at Rune og Rose og resten af holdet voksede sammen som ”et ægteskab”; i løbet af året voksede kærligheden, de stod sammen, de kæmpede sammen, de sejrede sammen! Nu skal de skilles og videre i livet, i hver deres retninger, ikke som uvenner, ikke som fjender, men med Skyum som en fælles platform, og som Peter Plys siger:

Hvis nogensinde der kommer en dag, hvor vi ikke er sammen…er der noget du altid skal huske på: Du er modigere end du tror, stærkere end du ser ud til, og klogere end du ved. Men den vigtigste ting er, selvom vi ikke er sammen…at jeg altid vil være hos dig.

Talen slutter med to elevcitater:  Skyum er så langt væk fra alting. Så langt væk fra der, vi var før. Så langt væk fra der, vi skal hen. Men alligevel ligger det lige midt i vores hjerter, og der forsvinder det aldrig fra. Uanset hvad der sker, så er det her vi helst vil være. På Skyum, hvor jeg bliver til os, og drømme bliver til virkelighed.

Skyum er ikke bare en efterskole. Skyum er efterskolen!

…………………

Tak til jer, elevholdet 2015 – 16,  for et helt igennem fantastisk dejligt år. I har været enestående.

Jeres Skyum-identitet pakkes nu ned sammen med den røde jakke, men jeg håber og tror, at året har givet jer en ballast, og jeg håber og tror, at I har værdier med, som I kan bruge videre i livet.

Tak til jer forældre for den tillid I har vist os ved at aflevere jeres barn eller børn her. Tak for jeres samarbejde og opbakning. Vi håber, vi har levet op til jeres forventninger, og vi håber, at I – elever og forældre – vil fortælle de gode historier videre, så vi kan beholde en stor idrætsefterskole i Thy.

………………

Dernæst får skolens formand, Rasmus Møller ordet; overrækkelse af beviser og ordet frit, hvor Bent Andersen takker af efter 12 års ansættelse på Skyum; Nele, vores pige fra Tyskland, holder en flot tale på dansk:); en forælder takker for opholdet med velvalgte ord, og 4 elever holder en smuk og vedkommende tale på holdets vegne, giver en flot kurv til lærerværelset og en pengegave til skolen på 3000,-.

Endelig slutter vi med at hylde ”Årets fighter”. Årsagen til udnævnelsen er, at Kristoffer kæmper med en svær sygdom, og han gør det på forbilledlig vis. Respekt, Kristoffer – vi holder af dig og vi ønsker dig alt det bedste. Det giver stående klapsalver til Kristoffer!

………………….

Videre til kaffe og kagebord og igen har køkkenet tryllet: jordbærtærter, kakaosnitter, kokostoppe og endnu en slags kage. Konditoren kan godt pakke sammen…!!!!

……………….

Samtidig vælter regnen ned, så vi må desværre flytte folkedansen og opvisningen til hallen.

Men selv her får eleverne sat et ENESTÅENDE FLOT PUNKTUM, for de leverer en opvisning i top-klasse med et lille twist: pigerne laver drenges rytmeserie og drengene laver en af pigernes rytmeserier. Det giver smil på alles læber:)

”Om lidt bli´r her stille” afløser smilene med tårer og knus og kram og flere tårer…

TAK til alle, elever, forældre og medarbejdere for en perfekt afslutning på skoleåret 2015 – 16.

……………

Dagen derpå, fredag den 24. juni. På kontoret ligger kortet, som fulgte med elevernes og forældrenes pengegave til skolen, 3000,- som vi kan købe endnu et pokalskab for eller hvad vi ønsker. TAK for den flotte gave. Vi finder på noget godt! Kortet bliver før læst i dag, for der var så meget igår, men tusind, tusind tak for de mange “roser” og rørende ord. De går lige i hjertet!

 

Vi ses på Skyum…

The post Afslutning appeared first on Skyum Idrætsefterskole.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 192

Trending Articles


Købes: Philips L1265/51 (CD-drev)


Sælges: Skillevario (Tilbehør)


Købes: Philips L1265/51 (CD-drev)


Sælges: Aurum Cantus Volla (Højttalere)


Sælges: Focal Electra 1027 Be (Højttalere)


Købes: M&k Sound m4t (Bag højttaler)


Eneru (Onepiece)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.