I foråret 2019 blev Skyum Idrætsefterskole udtrukket til et tematisk tilsyn, foretaget af Undervisningsministeriet. Der gennemføres jævnligt tilsyn med efterskolernes undervisning og øvrige tilbud, da vi modtager statsstøtte til vores virke.
Vi blev udtrukket til dette tilsyn indenfor den boglige undervisning, hvor vi skal stå mål med folkeskolens 10. klasse undervisning i dansk, matematik og engelsk.
Se undervisningsministeriets vurdering her.https://skyum.dk/wp-content/uploads/2019/11/Afslutning-af-tilsynssag-med-Skyum-Idrætsefterskole.pdf
Kort fortalt, så konkluderer de, at Skyum Idrætsefterskole lever op til kravet, og som en lærer sagde, så er vurderingen så tæt på ros, som man kan komme fra en offentlig instans.
Vi er stolte af dette blåstempel, for den boglige undervisning på Skyum er, og skal være, i orden. Alle faglærere i de tre fag har derfor enten linjefag eller anden relevant uddannelse / erfaring indenfor faget. Den faglige stolthed får os desuden til, i det kommende skoleår, at udvikle yderligere på undervisningen, så vi fortsat holder os skarpe og giver eleverne den bedst mulige undervisning.
The post Den boglige undervisning er godkendt appeared first on Skyum Idrætsefterskole.