Quantcast
Channel: Skyum Idrætsefterskole
Viewing all articles
Browse latest Browse all 192

Nyhedsbrev november

$
0
0

Kære forældre

Vi kan ikke få armene ned…., for jeres børn/vores elever kører derudaf. De er simpelt hen yderst behagelige at være sammen med: de trives, de er glade, de spiser, de dovner, de tonser, de tumler, de sover, de springer, de hopper, de danser, de fungerer og VI lever i allerbedste velgående. Gad vide, hvor længe det bliver ved? Det er jo nærmest ”slaraffenland”. Ja, ikke nogen opfordring til andet…, vi nyder det, vi er glade og vi glædes over samværet med jeres børn  og indstillingen i hverdagene.

Og samtidig vælter det ind med flotte præstationer og resultater til springcup, til fodbold- og håndboldkampe. Gad vide, hvor længe det bliver ved. Vi må da tabe på et tidspunkt? Det kom jeg til at nævne til morgentimen…, og straks mærkede jeg elevernes reaktion, så det ændrede jeg hurtigt til: Men vi fortsætter selvfølgelig med at sejre:)

……..

Til en formiddagsforfriskning for en tid siden på en kold, våd og blæsende efterårsdag, overraskede køkkenet med varm kakao og flødeskum. Åh, det er lækkert. UHM, AAH, IHH – det er ligesom juleaften, lød det, og skal vi ikke have det hver dag?

…..

Sammen med al sporten, den boglige undervisning og efterskolelivet i øvrigt, er 4 elever i gang med at skrive manus til årets juleshow. 4 elever, der arbejder totalt målrettet, engageret og selvstændigt. Der er knyttet lærere til som hjælpere, men indtil videre har de nærmest været overflødige. Flot og spændende hvad det bliver til:) Det får I og vi at se til julemarkedet den 29/11.

Tirsdag den 23/11 annulleres den almindelige undervisning kl. 13.00 – 17.30, for den eftermiddag øves den lille opvisning, som vi viser til julemarkedet den 29/11. Også her er ros til elevholdet, for gymnastiklærerne er tilfredse med elevernes vilje til at ville lære; viljen til at ville avler evnen til at kunne:). Så glæd jer – der bliver noget at se på den 29/11.

Onsdag den 24/11 går show-eleverne og skolebandet fra den almindelige undervisning, for den dag starter de med at øve årets show. Samme dag tager 4 håndboldhold til Thyland Cup, se nedenfor.

Torsdag den 25/11 har vi en almindelig formiddag, dog øver show-eleverne og skolebandet, og fra kl. 13.00 går det for alvor løs. Her starter produktionen til julemarkedet, så fra den dag vil det syde og boble af jul på Skyum. Jingle bells, jingle bells, Jingle all the way…, brunkager, vaniljekranse, adventskranse, juledekorationer, bolsjer, karameller, nisser og meget, meget mere vil fylde skolen med duft og smag og stikken!

Vi håber, at mange af jer har tid og lyst til at komme og hjælpe til fredag og/eller lørdag, så vi får produceret kvalitetsvarer i store mængder til salg søndag den 29/11. Den dag skal I have kontanter og poser med til at slæbe alle herlighederne med hjemJ I restaurant Skyum, kan der købes supper  ad libitum, så I også kan få middagsmad.

Vi anbefaler, at I fordeler jer til opvisningen og showet, for ellers vil det knibe med plads i både hallen og Kulturhuset. Gymnastikken vises kl. 10.30 og 14.30 og showet kl. 11.00 og 15.00.

…………..

En tirsdag har vi medarbejdermøde. Pludselig rives døren op og en af drengene med kasket på hovedet udbryder: Kan jeg få en nøgle til cykelskuret.  Alle kigger op, og drengen får at vide, at han skal skifte kasketten ud med en cykelhjelm og banke på, når døren er lukket. Drengen får nøglen, og vi griner lidt. 3 minutter senere banker det hårdt på døren, bank – bank – bank. Kom ind, bliver der sagt og ind træder drengen med cykelhjelm på hovedet. Jeg vil bare lige aflevere nøglen med tak for lån, siger han med et stort smil. Og så må vi smile igen – det var altså komisk! Men han fik det lærtJ

…………………….

Og så et lille tilbageblik. Tøseweekenden den 13/11 – 15/11 blev en rigtig god og sjov weekend med mange aktiviteter. Så mange, så ikke alt kunne nås og så mange, så pigerne søndag fik tilbud, de kunne deltage i, men ikke noget obligatorisk. Mange trængte bare til at slappe af, lave lektier o. lign. Vi håber, at weekenden har været med til at give ekstra gødning til pigefællesskabet, selvom det i forvejen fungerer rigtig godt – ligesom drengefællesskabet – og ligesom det store fællesskab!

Lipdup´en, der ligger på facebook, giver problemer på mobile enheder. Desværre er det ikke noget, vi kan gøre noget ved, for det handler om ophavsrettigheder til musikken, men I skulle gerne kunne både se og høre den på computer. Lørdag aftens modeshow var i en klasse for sig, for pigerne levede sig totalt ind i deres roller, og deres performance var imponerende. Lærerne var meget begejstrede, nærmest overvældedeJ. Vi håber, der kommer en lille video på et tidspunkt.

Foredraget med Emilia Van Hauen var spændende og rigtig godt. Desværre havde vi ikke mange gæster, men de, der var her, fik en oplevelse med fra en meget vidende, struktureret og veltalende foredragsholder.

Et kig fremad

Fra fredag den 11/12 og frem til onsdag den 16/12 afvikler vi terminsprøverne efter flg. plan:

Fredag den 11/12 kl. 8.00 – 11.00: Skriftlig engelsk

Mandag den 14/12 kl. 8.00 – 12.00: Dansk stil med adgang til internettet

Tirsdag den 15/12 kl. 8.00 – 12.00: Matematik med adgang til internettet

Onsdag den 16/12 kl. 8.00 – 11.00: Skriftlig tysk

Eleverne skal selv medbringe alle tilladte hjælpemidler.

Om eftermiddagene udarbejder eleverne deres obligatoriske selvvalgte opgave, som de fremlægger torsdag den 17/12.

Onsdag den 16/12 får I mulighed for at se deres udstillinger og for at høre nærmere om ungdomsuddannelserne. Invitationen er sendt til jer.

OSO-opgaven vurderes med en udtalelse og en karakter, hvis eleverne ønsker det. Både terminskarakterer og OSO-udtalelser/karakterer udleveres til eleverne efter jul.

Nu ser vi frem til julemarkedet søndag den 29/11, hvor julemåneden for alvor sparkes i gang. Der pyntes op, især på pigefløjen, og der dukker pakkekalendere op på både drenge- og pigefløjen. Der skal forkæles lidtJ.

Fredag den 18/12 og lørdag den 19/12 juler vi totalt igennem, og vi holder ferie den 19/12 kl. 13.00.  Med hjem på ferie, får eleverne et bilag med deres standpunktskarakter, og Årsskrifter til jer og til andre i jeres lokalområder, som vi beder om, at de omdeler FØR jul. Mind dem venligst om det. Vi sparer et anseeligt beløb i porto, når eleverne omdeler – penge, der på anden vis kommer eleverne til gode.

Og så, lørdag den 2/1, møder eleverne ind efter en dejlig juleferie med taskerne pakket til årets skitur. Mere info følger i løbet af december.

Vi ses på Skyum…

Med ønsket om en god weekend og på gensyn den 29/11

Hanne Haldrup

………………………………………………………………………….

Foreløbig oversigt over kampe uge 48 – 50

Selvom vi har forlænget weekend mandag den 23/11, er der to håndboldhold, der skal møde tidligt ind (kl. 15.00), for de skal til DGI-turnering på Farsø Efterskole, hvor de spiller efter flg. program:

18.00: Skyum drenge 3 – Onsild Idrætsefterskole

18.45: Skyum pige 1 – Onsild Idrætsefterskole

19.30: Skyum drenge 3 – Farsø Efterskole

20.15: Skyum pige 1 – Farsø Efterskole

 

Onsdag den 25/11 deltager vi i et håndboldstævne, Thyland Cup, hvor vi har to pige- og to drengehold med

Pulje A, drenge: HCI1, Aabybro, Skyum 1 og 2

Pulje A, piger: Thyland, HCI 1, Sportscollege Mors, Skyum 1

Pulje B piger: Aabybro, HCI 2, Skyum 2

Stævnet starter kl. 8.00 og slutter omkring kl. 16.00

 

Onsdag den 2/12 er der skoleligakampe i fodbold på Hald Ege Efterskole:

Pige 1 kl. 9.30

Drenge 1 kl. 11.00

Samme dag er der indefodboldstævne på Galtrup Efterskole, hvor vi deltager med pige – og drengehold.

 

Tirsdag den 8/12 er der skoleligakampe fodbold på Skyum

Pige 1 kl. 10.00

Drenge 1 kl. 11.45

Og samme dag DGI håndboldturnering på Salling Efterskole

 

Torsdag den 10/12 tager 14 elever til Middelfart til de Individuelle Landsmesterskaber i badminton

 

The post Nyhedsbrev november appeared first on Skyum Idrætsefterskole.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 192

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine