Straks, på afstand ser man, at noget er på færde i den kæmpestore grå bygning i Ålborg. Der er flag alle vegne, Dannebrog vejrer med den blå himmel som baggrund, et smukt syn, og der holder biler alle vegne, ligesom busser parkerer side om side.
Indenfor trisser utallige unge stille og roligt omkring i sportstøj i alle mulige farver og designs fra 14 forskellige efterskoler, imens andre er i gymnastiktøjet, spændte og trippende. I opvisningshallen er der tribuner på tre sider med plads til omkring 5000 tilskuere, og dér i bunden, i midten, er opvisningsgulvet = arenaen.
Rummet er nærmest at sammenligne med Colosseum. En skueplads for utallige tilskuere, men dog uden gladiatorkampe – i stedet er det opvisninger, hvor alt er indøvet til mindste detalje, der præsenteres. Her arbejder man med og ikke mod hinanden. Her er der ikke tale om tvekampe, men om performance. Her er der ingen tabere og ingen vindere, her sejrer ingen på point eller ”nedslagtning” men på smidighed, styrke, ynde og fælles indsats.
Bag fronttribunen er der indrettet lukafer til skolerne, hvor sportstaskerne og varmekasserne med mad er sat, for beskøjter er ikke nærende nok til en lang dag i hallen.
Skyum-skibet har slået sig ned i lukaf 10. Der ligger vi i dok og venter og venter og venter på, at vi som 3. sidste hold får lov til at vise, hvad vi kan.
Fanerne er nypudsede, alt er justeret, alt er smurt, alt er toptunet, tankene fyldte, for i dag er en slags afslutning, en slags finale på godt en måneds gymnastiktogt i nord, syd, øst og vest. Målet er klart, i dag skal der præsteres og der er ingen slinger i valsen. Videokameraer er stillet op, for øjeblikket skal foreviges. Et minde for livet!
Matroserne har skiftet til sort og rødt, og de ser skræmmende godt ud. Ind træder de i den kæmpestore arena. Heppeskolen, Levring Efterskole, sidder klar på tribunen: Skyum, Skyum klap – klap – klap, lyder det; de hujer og pifter og skaber straks god stemning sammen med de utallige Skyum-fans, der har fundet vej til Gigantium denne tirsdag før påske.
Spændingen stiger, for vi – alle os med tætte relationer til holdet – ønsker så meget, at holdet lykkes, fordi det er så fortjent.
Hallen fyldes af den smukkeste sang, og der bliver stille…, for en stund, men så brager bifaldet!
De 25 minutter skifter mellem anspændthed og nydelse, sitren og dyb udånding, låst vejtrækning og dernæst gispen, svedige hænder og kold rislen ned af ryggen, opspærrede øjne og glippende fugtige øjne. Vi stirrer, vi glor, vi klapper, vi nyder, vi er stille og det hele kulminerer med stående bifald til et Skyum-hold, der i den grad lykkedes.
Gigantium skaber rammen, publikum skaber rammen, og elevholdet 2016 – 17 fylder rammen ud på fornemmeste vis. Det kan nok være at vi kom ud af dokken, at kedlerne kom op at koge, at dampen emmede, at serierne kørte som smurt i olie, at springene var som tornadoer, dog uden orkanens øje, for der var ikke stilstand på noget tidspunkt. I stedet ramte vi Bulls Eye? Årets pletskud er det ord, der beskriver dagens opvisning i Gigantium.
Vi var mange, der blev underholdt, og vi var mange som glemte at trække vejret i 25 minutter, for vi så et elevhold, der præsterede hver for sig og sammen til sidste blodsdråbe.
Kl. 19.30 forlader vi Gigantium; en stor oplevelse rigere og nu glæder vi os til at se videoen, til at gense øjeblikkene, til at se pletskuddene igen og igen og igen. Et minde for livet.
Vi ses på Skyum…
The post Gigantium den 11. april appeared first on Skyum Idrætsefterskole.