i Jyske Bank Mors Arena
Straks vi kommer til Arenaen, føler vi os velkomne, for ved indgangen er der den smukkeste flagallé.
I opvisningshallen er der projektører alle vegne! På skift prøver holdene gulvet, så der kan lægges det ”rigtige” lys på serierne. Lysfolkene er mødt ind onsdag kl. 07.00, for meget skulle stilles op og gøres klar. Vi er spændte, meget spændte på, hvordan det kommer til at virke.
I hal 2 samles efterskolerne i grupper. Overalt står der varmekasser med mad, ligesom der ligger tøndebånd, bolde, sjippetove og tasker alle vegne. Der mærkes en vis nervøsitet, en vis spænding…
Aftenen indledes med en meget stemningsfuld faneindmarch med repræsentanter fra de 5 skoler: Bøvling, Lomborg, Staby, Brejninggaard og Skyum.
- Velkommen til gymnastikgalla 2017, lyder det i mikrofonen. Ta´ godt imod de 5 efterskolehold, som har øvet og øvet for at blive klar til i aften.
Hallen er fyldt med forventningsfulde forældre fra de 5 skoler, søskende, bedsteforældre, ”gamle” elever og alle mulige andre, og det høres fra START, at vi har et veloplagt publikum.












Kl. 18.00 går Skyum, som det første efterskolehold, på gulvet. Holdet klappes, piftes, hujes i gang – sikken start, sikken larm, sikken velkomst. Lyset slår blink, fylder hallen og der bliver stille, helt stille. Alle nyder sangen og mange gamle Skyum-elever får den velkendte klump i halsen – ligesom alle os andre.
Og så går det løs. De næste 25 minutter tryllebindes vi af et hold, der fascinerer os alle. Skyums opvisning. Den har aldrig være smukkere. Igen den bedste opvisning vi har set med 16/17, og det siger ikke så lidt! Alt flyder, alt lykkes, elevernes udstråling er i TOP; store smil og kontakt til publikum; koncentration og sikkerhed. Og total god opbakning, total god stemning. Jeg er rørt til tårer og pavestolt!!
Lyset understreger – ligesom musikken – bevægelserne og er med til at forstærke udtrykket og indtrykkene. Stemningsfuldt, smukt og gennemført. WOW. En magisk aften i Arenaen.
Og sådan fortsætter det. 5 dygtige efterskolehold, 5 forskellige opvisninger, 5 fantasifulde opvisninger, 5 fængende opvisninger og alle fem hold får fantastisk opbakning af det fremragende, feststemte publikum!
Aftenen slutter med Holstebro rep-hold. Vi bliver blæst omkuld af eminent dygtige gymnaster, et varieret, underholdende og gennemført show. Jeg skal da lige love for, at Holstebro rep fik vist, at de kan lave gymnastik og jeg skal da lige love for, at de fik opbakning – ikke mindst, når gymnastiklærere fra de 5 skoler udførte ”vilde” spring
- Hvor mange af jer har været efterskoleelever, lyder spørgsmålet til Holstebro Rep. En skov af hænder ryger i luften
- Hvor mange har ikke gået på efterskole, lyder næste spørgsmål. To forsigtige hænder kommer i luften
- Hvor mange af jer er eller har været efterskolelærere, lyder tredje spørgsmål. En skov af hænder ryger igen i luften
Vejen til at blive Rep-holds gymnast er at gå på efterskole. Vejen til at blive efterskole-gymnastiklærer er at gå på efterskole og at gå på Rep-hold. Så let, så simpelt!!!
Gymnastikgalla 2017 blev en GALLA-aften; en enestående aften med fest og farver. En aften, der lyste og fyldte hele Arenaen op.
TAK til skolerne, TAK til Skyum United, TAK til Holstebro Rep, TAK til Jyske Bank Mors Arena, TAK til lysfolkene og TAK til publikum
Vi ses igen til næste år
The post Gymnastikgalla 2017 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.