Efter en helt igennem vellykket og rigtig god afslutningsuge med elevholdet 16/17, har vi afslutningsdag torsdag den 22. juni.
Skolen er gjort klar: græsset er slået, vinduerne pudsede, gruset revet, flaget hejst, kagerne bagt, beviserne udskrevet og talen skrevet.
Kl. 15.00 mødes vi i Kulturhuset, hvor Katrine akkompagnerer på klaver til den nye landsstævnesang, Øjeblikket. Et smukt øjelblik! Tak Katrine:) Se uddrag af talen nedenfor.
Dagen forløber helt som den skal og selv vejret er med os. Efter den officielle afslutning i Kulturhuset, har køkkenet dækket op til det helt store kagebord med små jordbærtærter, træstammer, kakaosnittter og kransekagestykker. Flot ser det ud og det smager himmelsk.
Eleverne gør sig klar til opvisning, og heldigvis er det tørvejr, så vi kan komme udenfor på græsset til den allersidste opvisning.
Forældrene stiller sig op omkring græsset, musikken spiller, og det ses, at mange er bevægede, da “Lyset slår blink” klinger en sidste gang – både iblandt eleverne og iblandt forældrene. Da serierne går i gang, løsner det op og eleverne leverer en medrivende og glad opvisning, omend de er trætte og brugte.
Flaget stryges imens vi synger: Om lidt bli´r her stille! Et smukt øjeblik!
Afskedens time. Utallige er de knus og krammere og tårer og smil, der bliver givet.
Kl. 18.50 bliver himlen faretruende mørk og pludselig skyller regnen ned. Heldigvis er vi så langt i programmet, at vi har nået det hele, inden skolen tømmes for de sidste biler omkring kl. 19.15.
Tak til alle jer elever for et fantastisk år på Skyum. I har været et super godt hold, vi har nydt at være sammen med jer, og I har været med til at sætte et flot punktum for Jens Jørgens og mit arbejdsliv på Skyum.
Også en stor tak til jer forældre, for den tillid I har vist os, tak for rigtig godt samarbejde, rigtig god opbakning og venlige hilsner.
Endelig en stor tak til alle medarbejderne på Skyum for jeres indsats, jeres samarbejde og jeres gode humør. I er dedikerede efterskolefolk. I gør en forskel og uden jer, ville det ikke være muligt at drive den skole, vi gør – og det gælder hele organisationen: lærerne, pedellerne, køkkenpersonalet, rengøringen og sekretæren.
Uddrag fra afslutningstalen
Hvor blev dét år lige af? Det føles nærmest, som var det i går, at de sad i bilen på vej til Skyum med maven fuld af sommerfugle og tanker og forventninger til, hvordan det år, som alle havde glædet sig til og hørt så meget om, ville blive. Og i dag sidder Jonathan og Jasmin i Kulturhuset sammen med de øvrige 160 elever og forældre med nogle helt andre følelser i maven, en helt anden uro end dengang.
De stirrer tomt ud i luften, de stener, for det er ikke blevet til megen søvn de seneste nætter. Efter 11 måneders sejlads har de nået land efter en lang og begivenhedsrig rejse med Skyum-skibet. Der er en beklemt stilhed i rummet, en afventen, for alt det Jonathan og Jasmin og de øvrige 160 elever har bygget op sammen og oplevet sammen, bliver med et brudt op. De skal ikke mere være sammen, de skal ikke mere bo sammen, nej de skal pakke sammen og alt bliver aldrig som før.
I morgen skal de ikke stå op kl. to minutter i syv, springe i sportstøjet, glatte på håret og løbe over i spisesalen for at være der til tiden. Meget vil fra nu af være anderledes, helt anderledes og det snakkede Jonathan og Jasmin om, da de mødtes på deres sted i aftes.
Det bliver anderledes at komme hjem til stilheden, siger Jonathan
Det bliver anderledes at skulle sove alene, siger Jasmin
Det bliver anderledes at skulle undvære lugten på drengefløjen, siger Jonathan
Det bliver anderledes at skulle undvære fælles bad, siger Jasmin
Det bliver anderledes at slippe for pranks, siger Jonathan
Det bliver anderledes, at andre skal overtage vores senge, vores værelser, vores skole og det vil ALDRIG blive det samme som i år, siger Jasmin.
Det bliver anderledes at se andre I Skyum-tøjet, siger Jonathan
Men ét har vi, som aldrig bliver anderledes, og det er de fælles oplevelser, minderne og øjeblikkene, siger Jasmin og knuger mindebogen, som hun har med.
……….
Præstbro den 18. juni
162 elever i sort og rødt i den grønne lund med den blå himmel som baggrund og Dannebrog vejrende i vinden. Der står de, alle 162, i gymnastiktøjet med rette rygge, øjnene kigger målrettet fremad, håret er sat, hænderne langs siden, ansigterne prydes af store smil og Lyset slår blink fylder det uendelige rum. Det er elevholdet 2016 – 17. Det er billedet og dokumentationen på et elevhold, der er vokset sammen til en enhed, en både kærlig og stolt enhed, en symfoni.
Din udstrakte hånd
Knytter et bånd
Mærk magien spire
Gør dette øjeblik til en evighed
Gør dette øjeblik til en evighed
……………….
Jonathan og Jasmin tænker tilbage på året, der er gået og Jasmin åbner sin mindebog. På en af siderne står der: Det bedste og det værste. Mange har skrevet:
Det værste var at starte. Hvis jeg helt selv måtte bestemme min fremtid, var efterskole ikke en del af det. Det var alt for stort, for mange grænser, som blev overtrådt og ikke mindst tryghedszonen, som jeg skulle ud af, men det blev det bedste valg i mit liv.
Det værste er, at der ikke er nogle 9. klasser på Skyum – jeg ville med glæde have gået her i to år, men det bedste er også, at vi kun er 10. klasser.
Det værste er, at man skal turde komme derud, hvor man ikke længere kan bunde. Men det bedste er, at det er derude man vokser, ja man vokser så meget, at man pludselig kan bunde.
Det værste er, at fester altid slutter, når de er sjovest, men det bedste er, at Skyum har været mit livs længste og sjoveste fest.
Jonathan klemmer Jasmins hånd. Det værste er, at vi ikke mere skal møde ind søndag aften. Det værste er, at vi ikke mere skal hjem til Skyum.
Med længsel og glød
Alt det betød
Mærk at vi er sammen
I dette øjeblik
………….
Forestil dig en bank, der hver morgen sætter 86.400,00 ind på din konto.
Den overfører ikke saldoen til næste dag.
Hver aften slettes det beløb du ikke har formået at bruge i løbet af dagen.
Hvad ville du gøre?
Trække hver en krone ud selvfølgelig!!
Vi har alle sådan en bank…..Den kaldes tid….
Hver morgen indsættes der 86.400 sekunder på kontoen.
Hver aften afskriver banken – som tab – det, der ikke er investeret
Saldoen overføres ikke til næste dag.
Der er ikke mulighed for at trække over.
Hver dag åbnes en ny konto….hver aften bliver saldoen slettet…
Hvis ikke dagens indskud bruges, er det tabt..
Der er ingen vej tilbage…
Der er ingen mulighed for at spare op til i morgen…
Du skal leve NU for det indskud du har fået i dag….
Nu er tiden på Skyum løbet ud og I får ikke flere indskud på Skyum-kontoen.
Jeg håber, at I elever har brugt jeres indskud, så I fik det ud af året, I ville eller mere til? En elev giver nærmest svaret i sin årsrapport: Skyum lærte mig, at man brænder 100% de chancer, man ikke tager. Og at man ikke vil fortryde de ting man fik gjort, men at man vil fortryde de ting, man ikke fik gjort.
Jeg håber, at I forældre kan se, at jeres børn har brugt det indskud de fik, så I fik det ud af året, som I investerede eller mere til?
Jeg kan i hvert fald sige, at jeg synes, at jeres børn har brugt deres indskud og taget imod de tilbud, de har fået med hud og hård, og de har været ubeskriveligt dejlige at være sammen med.
Kære elever: Værdsæt hvert øjeblik I har, for tiden venter ikke på nogen.
………………
Torsdag den 22. juni 2017. Skyum-skibet er gået i dok efter den 37. livssejlads. Kaptajnen og besætningen sender trygt de 162 elever videre. Elever, der er blevet et år ældre, men 7 menneskeår klogere; de er klar til at begå sig i livet, for de har livsmod, livsglæde og livsledsagere med fra en livssejlads, hvor tasken er fyldt med læring og livsbekræftende øjeblikke.
Jasmin lukker mindebogen, tørrer en tåre bort og knuger Jonathans hånd
Vi slipper den fri
Denne magi
Håb og hjertevarme
Gør dette øjeblik til en evighed
Gør dette øjeblik til en evighed
The post Afslutning den 22. juni appeared first on Skyum Idrætsefterskole.