Quantcast
Channel: Skyum Idrætsefterskole
Viewing all articles
Browse latest Browse all 192

Gymnastikuge dag 1-2-3-4

$
0
0

Onsdag den 25/1 og dermed 4. træningsdag

I formiddag øves den fælles slutserie i hallen. Det betyder ikke – på ingen måde – at vi er færdige, men derimod at vi er i gang og vi er rigtig godt i gang. Der er mange serier, der skal læres…

IMG_1556 IMG_1557 IMG_1558 IMG_1559 IMG_1560 IMG_1561 IMG_1562 IMG_1563 IMG_1565 IMG_1566 IMG_1567 IMG_1568 IMG_1569 IMG_1570 IMG_1571 IMG_1572 IMG_1573 IMG_1574 IMG_1575 IMG_1576 IMG_1577

Eleverne giver den gas, de kæmper, de sveder, de er koncentrerede, indstillingen er top-go´, og viljen er til stede. BRAVO:-)

animated-gymnastics-image-0004        animated-gymnastics-image-0052     animated-gymnastics-image-0169    animated-gymnastics-image-0154     animated-gymnastics-image-0159

Av, mine skinneben

Av, mine fødder

Av, min ryg

Av, mine baller

men pyt med det, 5 – 6 -7- 8 og vi tager den en gang mere. Jeahh, det ser godt ud. I er skarpe. Nu mangler vi kun lidt mere, før serien er færdig. Musikken kommer på, benene spjætter, armene spjætter og det hele skal passe sammen og gøres på samme tid eller forskudt som en bølge. Tælle, tælle, tælle –  mundene arbejder, så alt rammes på det perfekte tidspunkt.

På bænkene sidder nogle elever med skader: en hjernerystelse, et skinneben der er brækket, knæproblemer x 2, en fod der er forslået og andre mindre ting. Ærgerligt er det, men de skal nok få det lært og nå at få det lært inden første opvisning den 25. februar!

Ret ind. 1 – 2 – 3, stå stille, parallelle fødder, kig ned og så prøver vi det hele en gang til. Og det gør de så, alle piger og drenge uden at blinke. Sådan!

Slut med slutserien og kl. er 11.30. De har været i gang siden kl. 8.00 med en halv times pause undervejs.

Vi prøver lige startserien. Stil jer i en klump. 3 – 2 – 1, schhh og der bliver RO med det samme. Tænk jer om. Repeter serien i hovedet. Musikken kommer på og eleverne går i gang. JA-DAHH, lyder det fra mikrofonen. I er go´e – I am impressed:-)

ALLE er på gulvet i sportstøj i alle mulige farver og designs, et par stykker med gips på armen. Det ER  elevholdet 16/17.

Det er en ubeskrivelig stor fornøjelse at se dem, en stor glæde at se dem og forventningerne vokser dag for dag for dag. Vi glæder os så meget til:

  • at de bliver ”ens”, når de kommer i gymnastiktøjet
  • at de kommer til at føle sig som “rigtige” gymnaster, når de kommer i gymnastiktøjet
  • at se dem som ÉT hold, der arbejder sammen, er sammen og præsterer sammen
  • de MANGE opvisninger

Vi ved, at de kan og at de vil

Vi ses på Skyum…

………….

Dag 3

Morgenmad kl. 7.15. Vi har rykket morgenmaden en smule, for et ekstra kvarters ekstra søvn har kæmpe betydning…:)

Ved morgenbordet er der ikke megen snak. Eleverne ”stener” – stirrer tomt ud i luften. I dag er der juice, og det sætter lidt gang i dem, men gangarterne er lidt spøjse, da de bevæger sig op for at hente juice. Det ses, at det værker her og der. Muskler, som eleverne ikke anede, der eksisterede, er blevet aktiverede og det gør avs! Også sprækker og revner i fødderne er et klassisk tegn på, at vi har gymnastikuge. Fødder, der plejer at være i sko, er bare i denne uge – og det sætter spor! AV, AV!!

På trods heraf er humøret højt. Ved et bord spørger jeg. Fik I fri i aftes? Ja, næsten alle sammen. Der var lige nogle, der skulle øve lidt startserie, men ellers havde vi fri. Hvordan går det? Det går godt, lyder svarene. Er I tilfredse med serierne? Ja, meget, lyder det og store smil dokumenterer det.

Tirsdag kl. 8.00 mødes alle i hallen. Iben starter ud: Nu skal I høre…. Iben afbrydes, for hun har fødselsdag, så vi synger: I dag er det Ibens fødselsdag, hurra – hurra – hurra…

IMG_1544 IMG_1545 IMG_1546 IMG_1547 IMG_1549 IMG_1550 IMG_1552 IMG_1553 IMG_1554 IMG_1555

Og Iben fortsætter: Fordel jer på hele halgulvet, piger og drenge imellem hinanden. Alle rejser sig og i løbet af ingen tid er hallen fyldt. Stille musik sættes på og stille øvelser til at vågne op på. Udstrækning – og hele kroppen får en omgang! Da det er gjort, skrues op for volumenknappen på både musikken og eleverne, for nu starter en opvarmning og eleverne vågner. Sving, hop mv.

-Hvor ser I morgenskarpe ud, lyder det fra lærerne. Vi skal øve startserien. Husk strakte arme og de skal helt ind til ørerne – ingen mormorarme her!!! Eleverne kører med, ind imellem ses store GAB, men de gør det godt, rigtig godt endda.

Gymnastiklærerne melder om koncentrerede og go´e elever. Drengene er længere end forventet, lyder det. Pigerne er, hvor lærerne gerne vil have dem på nuværende tidspunkt – også selvom de har lagt en ambitiøs planJ

Det kører derudaf og vi glæder os så meget til at se det færdige resultat om en måneds tid:)

Vi ses på Skyum…

 

……………

Dag 1 – 2

Så er gymnastikugen 2017 skudt igang. Det skete helt præcist igår kl. 13.00. Mange elever havde valgt at blive på skolen, men fra 12.00-12.55 strømmede det ind med glade og spændte elever, der havde været hjemme på en kort weekend.

God, god koncentration fra start og motiverede elever. Hvad mere kan vi ønske os? En god håndboldkamp, f.eks.

Håndbold Danmark – Ungarn!!! Eleverne fik lov at se 2.halvleg af kampen, men ØV Danmark:(

Aftensmad og derefter træning til kl. ca. 21.00

IMG_1543 IMG_1542 IMG_1541 IMG_1540 IMG_1539 IMG_1538 IMG_1537 IMG_1536 IMG_1535 IMG_1533

Mandag kl. 7.15: Morgenmad og derefter rengøring.

Pigerne i hallen og drengene i k-huset og der øves og øves og øves og gentages og gentages og gentages. Pigeserier, drengeserier, fællesserier, springkoncept… Hold nu op, hvor er der mange bevægelser, der skal indøves og huskes og repeteres. Stræk armene, spænd i kroppen – 5, 6, 7, 8 – vi tager den lige en gang mere:)

Til middag spises der med glubende appetit, for den megen motion kræver energi!

Tina i køkkenet har haft fødselsdag og i den anledning havde hun lavet den lækreste kage og med musvågelogoet, FLOT:)

Vi ses på Skyum…

The post Gymnastikuge dag 1-2-3-4 appeared first on Skyum Idrætsefterskole.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 192

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794